Kommunernes indtægter til overførselsudgifter fra staten står efter alt at dømme til at falde markant i den kommende økonomiaftale, og det kan sætte de kommuner, der ikke har nedbragt udgifterne i klemme.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i gennemsnit i løbet af 2021 var omtrent 85.000 kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken mod 92.000 i 2020.

I Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra maj 2021, som dele af økonomiaftalen mellem staten og kommunerne er baseret på, lød skønnet, at der ville være 98.000 kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken i 2021 mod 92.000 i 2020.

Dermed har kommunerne fået finansiering for omtrent 13.000 kontanthjælpsmodtagere, som endte med ikke at være der. Samtidig lød skønnet for 2022 dengang på 98.000, altså samme skøn som for 2021.

Men ved indgangen til 2022 var der blot 81.000 kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken. Og derfor skal der gå meget galt, hvis ikke skønnet for 2022 ender med at være endnu mere skævt end skønnet for 2021.

Derfor tyder alt på en midtvejsregulering for 2022 og en aftale for 2023, hvor der bliver skruet markant ned for udgifterne til overførsler i kommunerne.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Kan ramme kommuner med små fald

Umiddelbart kan man sige, at det ikke gør den store forskel for kommunerne, at indtægterne fra staten falder, når udgifterne falder tilsvarende. Problemet med den tankegang er, at det kun gør sig gældende for kommunerne under ét.

De kommuner, som har haft et lavere fald end landsgennemsnittet i antallet af kontanthjælpsmodtagere risikerer at komme i klemme, fordi deres udgifter ikke er faldet ligeså meget som deres indtægter kommer til at falde.

Det gælder især de kommuner, der i forvejen havde et lavt antal kontanthjælpsmodtagere. I sagens natur kan faldet ikke være større end det antal, der er på ydelsen.

Kommuner, der i en årrække har haft få kontanthjælpsmodtagere kan derfor have vænnet sig til at blive overkompenseret gennem det generelle statslige tilskud til overførselsudgifter. Når den indtægt så falder samtidig med, at udgifterne ikke falder betydeligt, så kan de risikere at komme i klemme, hvis de har budgetteret med en fortsat overfinansiering.

Omvendt kan de kommuner, der har nedbragt udgifterne til kontanthjælpsydelser mere end landsgennemsnittet få ekstra luft i økonomien.