Det kan få stor betydning for den kommunale økonomi, hvis en stor del af de Ukrainske krigsflygtninge vælger at rejse til Danmark. Her bliver det særligt afgørende, hvor længe flygtningene bliver i Danmark, hvordan deres sagsbehandling kommer til at foregå, hvilket opholdsgrundlag ukrainerne får, og hvor de vælger - eller bliver placeret til - at bo i landet.

Hvis flygtningene får godkendt asylansøgninger eller får en arbejds- og opholdstilladelse, så vil de nemlig indgå i kommunernes CPR registre, og dermed kan de komme til at påvirke kommunernes udgifter og tilskuds- og udligningssystemet i flere forskellige retninger.

Først og fremmest vil det påvirke kommunernes folketal, som er et centralt element i tilskuds- og udligningssystemet. Det særlige med folketallet er, at folketallet i statsgarantien er baseret på en prognose fra maj, som forudsiger folketallet den 1. januar i tilskudsåret.

Det vil sige, at det bliver ganske afgørende, hvordan Danmarks Statistik og Indenrigs- og Boligministeriet skønner, at de ukrainske flygtninge kommer til at påvirke folketallet.

Hvis nogle kommuner til efteråret mener, at de har flere flygtninge med permanent ophold i kommunen pr. 1. januar 2023 end befolkningsprognosen lægger til grund, så kan det give nogle svære spekulationer om selvbudgettering for at indløse blandt andet et højere bloktilskud og udgiftsbehov, hvis kommunens egne skøn ender med at holde stik.

Andre kommuner kan omvendt komme til at tabe store tilskud fra kriteriet for faldende folketal, hvis deres folketal er steget frem til 1. januar 2023, og kommunen er vant til et fald i folketallet.

Det vil først få betydning for tilskud og udligning i 2024, men her kan det give nogle voldsomme forskydninger, hvis der bor mange flygtninge i bestemte kommuner pr. 1. januar 2023.

Også kommunernes skattegrundlag kan få nævneværdige udsving, hvis en stor del af ukrainerne får opholdstilladelse. Her bliver det afgørende, om de og deres familie i den enkelte kommune kommer til at tjene mere eller mindre end det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag på cirka 180.000 kr. pr. indbygger om året.

Dertil kommer den store usikkerhed om, i hvor høj grad kommunerne skal tilpasse deres serviceudgifter til en lang række nytilkomne borgere.

Men på grund af den store usikkerhed omkring varigheden og alvoren af krigen i Ukraine, så er det ikke til at give et kvalificeret bud på, hvor meget flygtningene i realiteten kommer til at rykke ved den kommunale økonomi.

Kommunerne har ingen opgaver med ukrainerne - indtil videre

Indtil videre oplyser udlændingestyrelsen, at de fleste er kommet hertil på et almindeligt visum, hvor de kan opholde sig i Danmark i 90 dage uden særlige krav, på samme måde som hvis de var turister. Det eneste de skal leve op til er, at de skal være selvforsørgende. Når de 90 dage ophører, eller hvis en flygtning på et tidspunkt ikke længere er selvforsørgende, har de muligheden for at søge asyl.

Kun 22 ukrainere har indtil videre registreret sig som asylansøgere. For nu har udlændingestyrelsen sat alle ukrainske asylansøgninger i bero mens man udarbejder generelle retningslinjer for, hvordan deres ansøgninger skal behandles.

Hvis de får godkendt deres asylansøgning, som normalt varer omkring 120 dage, vil de blive boligplaceret i en kommune, hvor de vil få et CPR-nummer og samtidig have ret til at modtage kommunal service som skolegang.

Derfor bliver kommunerne efter alt at dømme ikke involveret i at hjælpe ukrainerne indenfor de næste par måneder. Derfor forholder KL's næstformand Martin Damm sig også roligt til flygtningetilstrømningen for nu.

"Det kommer an på omfanget. Der er kommet 22 indtil nu, og derfor er det for tidligt at sige. Det kommer an på, hvad der kommer til at ske. De kan jo vende om på hælene lige pludseligt, hvis krigen stopper igen," siger han. "Det er jo staten der skal rykke, hvis de mener, at vi skal noget. Som det er nu kommer de ikke til at ramme kommunerne på nogen måde".

Hvis staten pålægger kommunerne en række opgaver i forbindelse med flygtningene fra Ukraine, eller hvis et stort antal får arbejds- eller opholdstilladelse eller godkendt asylansøgning, så kan kommunernes rolle hurtigt komme til at ændre sig.

I det tilfælde kan det meget vel ende med, at KL og regeringen som led i økonomiaftalen indgår en særaftale om de ukrainske flygtninge, så det økonomiske spørgsmål omkring flygtningene så vidt muligt afgøres i et separat spor fra den generelle økonomiaftale.

Da man havde en stor tilstrømning på omtrent 30.000 syriske flygtninge i 2015 og 2016 indgik kommunerne netop en særaftale med regeringen for 2016 og 2017, som skulle tage højde for de ekstra udfordringer forbundet med de syriske flygtninge.

I morgen torsdag afholdes et EU-møde, hvor medlemslandene skal tage beslutning om en særlov - et såkaldt beskyttelsesdirektiv. Hvis direktivet vedtages, vil det automatisk give ukrainerne en række rettigheder i EU, uden de behøver at søge asyl. Det gælder blandt andet retten til arbejde, bolig, skolegang og velfærdsydelser.

Hvis direktivet vedtages, bliver det afgørende spørgsmål for kommunerne, hvordan direktivet bliver implementeret i Danmark, og hvordan indsatserne skal fordeles mellem stat og kommuner.