Ifølge senior partner Gregers Paulsen, der er chef for Offentlig Revision i BDO, vil revisionsselskabet i nogle tilfælde i samråd med en kommune beslutte at stoppe som revisor, for at sikre at BDO kan levere flere konsulentydelser uden at overtræde nye regler.

Ifølge senior partner Gregers Paulsen, der er chef for Offentlig Revision i BDO, vil revisionsselskabet i nogle tilfælde i samråd med en kommune beslutte at stoppe som revisor, for at sikre at BDO kan levere flere konsulentydelser uden at overtræde nye regler. - Foto: Pressefoto BDO

BDO: Vi kan i samråd med kommuner vælge ikke at byde på revisionsopgaver

BDO lover, at selskabet ikke generelt vil droppe eksisterende kunder, som det skete i Randers. Nye regler kan dog betyde, at man i samråd med en kommune undlader at byde på et udbud.

Udgivet: 04/02/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Selvom Danmarks største kommunale revisionsfirma undlod at byde på revisionsopgaven i Randers Kommune, hvor BDO allerede var revisor, så afviser revisionsselskabet, at det generelt vil droppe eksisterende kunder for at overholde nye regler. De nye regler begrænser revisors mulighed for at levere konsulentydelser.

”I BDO arbejder vi løbende hårdt på at styrke vores kompetencer på det offentlige revisionsområde, og det er vores ambition at fastholde og udvikle vores stærke markedsposition. Vi kan dog komme i situationer, hvor vi i samråd vurderer, at vi tilfører kommunen større værdi via vores kompetencer inden for f.eks. moms, refusion, tilsyn mv, end ved at byde på revisionsopgaven, siger senior partner Gregers Paulsen, chef for Offentlig Revision hos BDO i en skriftlig kommentar. "Men det er ikke vores strategi at reducere antallet af vores kommunale revisionskunder. Tværtimod."

Han vil ikke kommentere på, hvorfor BDO valgte ikke at byde på opgaven i Randers.

NB-Økonomi kunne i går fortælle, at de tre seneste revisonsudbud i Randers, Lemvig og Tårnby kun har affødt bud fra to revisionsfirmaer og i to ud af tre tilfælde er endt med dyrere revision.

Læs også:
Nye regler betyder færre bud og højere priser på revision

Selvom reglerne udspringer af et EU-direktiv, så afviser Gregers Paulsen, at Danmark har været tvunget til at lave så stramme regler, som der nu er gældende.

”CAP-reglerne er indført som en skærpelse af revisors almindelige uafhængighedsregler og er i øvrigt ikke et EU-direktiv men en national skærpelse. Vi har også tidligere argumenteret for, at skærpelsen ikke har reel betydning for revisors uafhængighed og derfor ikke står mål med de udfordringer, reglerne medfører for kommunerne, skriver han. "Tidligere har vi også argumenteret for, at stramningen medfører en unødvendig begrænsning i kommuners mulighed for frit at vælge den bedste leverandør."

Sidst opdateret: 04/02/2022 - 12:21

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]