Der mangler i stigende grad pædagoger til blandt andet vuggestuer som her. Alligevel er cirka hver andet nye job på deltid.

Der mangler i stigende grad pædagoger til blandt andet vuggestuer som her. Alligevel er cirka hver andet nye job på deltid. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ny opgørelse: Kun hver andet pædagogjob er på fuldtid

Selv om der er mangel på pædagoger i mange kommuner, så er det kun cirka hver anden pædagogstilling, som bliver slået op på fuldtid. 'At flytte ansatte fra deltid til fuldtid er ikke noget quick fix,' siger KL-udvalgsformand.

Udgivet: 27/01/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Der er mangel på pædagog-hænder i vuggestuer og børnehaver. Derfor undrer flere aktører sig over, at kun cirka hver anden ledige pædagogstilling i hovedstadsområdet bliver slået op på fuldtid.

Berlingske har gennemført en undersøgelse af opslåede pædagogstillinger i København og kommunerne omkring hovedstaden. Undersøgelsen af de seneste 2.100 opslåede stillinger i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger viser, at 56 procent var fuldtidsstillinger. 44 procent af de opslåede stillinger var deltidsstillinger - med 30,5 ugentlige timer i gennemsnit.

Berlingskes undersøgelse skal holdes op mod, at både KL og BUPL har lavet analyser, som viser, at man risikerer at mangle helt op til 13.700 pædagoger i 2030. En af vejene til at hindre, at det går så galt, er, at langt flere pædagoger kommer på fuldtid.

"Der ligger et kæmpe potentiale i at få flere til at gå fra deltid til fuldtid," forklarer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl til Berlingske.

Formand for BUPL Elisa Rimpler undrer sig højlydt over, at kommunerne slår så mange pædagogstillinger op, som er på deltid.

"Kommunerne skal som minimum sørge for, at nye pædagogstillinger slås op på fuldtid. Også fordi kommunerne lige om lidt skal levere på loven om minimumsnormeringer," siger Elisa Rimpler til Berlingske.

Formanden for KL's løn- og personaleudvalg, borgmester Michael Ziegler (K), gør opmærksom på, at mange pædagoger kun ønsker at arbejde på deltid. Han er dog enig med fagforbundene BUPL og FOA i, at det er ønskværdigt at få flere fra deltid til fuldtid. Det er dog ikke så nemt, fastslår Michael Ziegler og siger til Berlingske:

"At flytte ansatte fra deltid til fuldtid er ikke noget quick fix, fordi deltidsansættelser er en del af en fastgroet kultur hos arbejdsgivere og arbejdstagere."

Sidst opdateret: 27/01/2022 - 13:40

Emner: Daginstitution, BUPL, Dagpleje, Børnehaver, Vuggestuer, Michael Ziegler (K), borgmester

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]