Regeringen har haft travlt med at understrege, at den fortsat forhandler med Folketinget partier om regeringens forslag om om 37 timers arbejdspligt i nyttejob af 20.000 indvandrere på kontanthjælp.

Efter NB-Beskæftigelse tirsdag skrev, at forslaget reelt er faldet, præciserede Udlændinge- og Integrationsministeriet, at forslaget ikke er 'faldet', men fortsat vil blive forhandlet med Folketingets partier. Noget lignende fremgik af en mail fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som vi modtog efter udgivelse.

Begge udsagn strider mod det faktum, at en rundringning til partierne som led i NB-Beskæftigelses artikel tirsdag viste, at kun SF aktuelt er åben over for forhandlinger om forslaget - og de har sammen med Socialdemokratiet kun 64 mandater i Folketinget, der tæller 179 medlemmer.

DF og Radikale sagde nej under forhandlingerne i sidste uge. Enhedslisten har sagt nej til forslaget fra starten, og blå blok vil ikke være med. Ud over de indholdsmæssige uenigheder meddelte DF, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige regeringen i december, at de kun vil diskutere 37-timers arbejdspligt, hvis de også får indflydelse på et nyt ydelsessystem.

Alt det ved de to ministre, der står for forhandlingerne om forslaget, selvfølgelig godt. Men samtidig er forslaget en af regeringens store satsninger, der først blev beskrevet i Socialdemokratiets valgoplæg i 2019 og siden har været nævnt i to af statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstaler.

Derfor er det for vigtigt til, at regeringen kan lade det ligge.

Fra nyttejob til jobfokus

Hvis man ser på det forslag, som i sidste uge kom på forhandlingsbordet, så forsøger regeringen angiveligt at ændre så fundamentalt på indholdet, at det på afgørende punkter ikke længere er det samme forslag.

Den største forskel er, at det ikke længere er det, man kan kalde unyttige nyttejob, der skal bruges i aktiveringen. I stedet skal indvandrerne i nyttejob eller 'øvrige virksomhedsrettede indsatser' i brancher, hvor der mangler arbejdskraft. Målet er nu, at de skal i arbejde eller uddannelse og kun være 'så kort som muligt' i 37 timers arbejdspligt, og jobcentrene kan tilsyneladende selv vælge, om de bruger nyttejob eller virksomhedspraktik.

Lykkes det at samle flertal for det nye forslag, som reelt er en øget indsats for at få indvandrere i job, så kan regeringen udadtil sige, at den har fået sin politik gennemført.

Men den seneste konkretisering af forslaget er i sit indhold så forskelligt fra regeringens eget oprindelige forslag, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er det samme forslag.

Fra et udspil, der mest af alt blev italesat som en adfærdsregulering i et integrationsprojekt, går det forslag, som NB-Beskæftigelse har set, nu ud på at skrue op for de beskæftigelsesindsatser, som jobcentrene i forvejen bruger til at få ledige i arbejde.

Mere arbejde i forslag til partier

Forslaget, som regeringen lagde på bordet i forhandlingerne om arbejdsudbud, indeholder blandt andet disse kendte elementer fra kommunernes beskæftigelsesindsatser. Med 37-timers arbejdspligt i starten bliver det mere af det samme.

I forslaget lægges der op til, at det skal vedtages i næste folketingssamling, altså i 2022-2023, og at det skal være fuldt finansieret.

Det oprindelige forslag og nytårstalen

Tilbage i september 2021 lagde regeringen op til, at de 37 timers arbejdspligt i nyttejob skulle være 'en ny arbejdslogik' for især kvinder med ikkevestlig baggrund. Det skulle blandt andet give deres børn et andet syn på deres mor, sagde Mattias Tesfaye - her i et indlæg i Altinget:

"De skal opleve en mor, som kommer hjem og fortæller om sin hverdag ude i det danske samfund. Blandt kollegaer på en arbejdsplads. Det er her, man lærer at forstå det danske samfund. Og det danske sprog."

Forslaget blev i reformforslaget Danmark kan mere I præsenteret som et integrationsprojekt. Af de 20.000, som skulle have 37 timers arbejdspligt i nyttejob, forventede regeringen kun, at 250 ville komme i arbejde, og nyttejobbene skulle etableres på områder, der ikke gives løn for. Eller som det står i forslaget:

"Det er opgaver, som ellers ikke vil være blevet løst. Det kan eksempelvis være ren- og vedligeholdelse af strande og skove eller renoverings- og vedligeholdelsesopgaver på kommunens institutioner og ejendele."

Det manglende jobperspektiv gav kritik, både fra venstre og højre side af folketingssalen og ikke mindst fra kommuner og deres organisation, KL. Jobcentrene har nu i flere år fokuseret på at få kontanthjælpsmodtagere i almindeligt lønnede timer i stedet for ulønnet praktik. De opfattede derfor regeringens udspil som en tilbagevenden til tidligere tiders opbevaring af kontanthjælpsmodtagere i nyttejob - til ingen nytte.

I statsministerens nytårstale 1. januar skiftede regeringen så kurs.

Nu sagde Mette Frederiksen, at regeringen vil målrette sit forslag om nyttejob og 37 timers arbejdspligt til “de steder, hvor der virkelig mangler medarbejdere. Det gør der ikke mindst i ældreplejen."

"Du starter med at gøre nytte på plejehjemmet for din ydelse. Så snart du er klar til uddannelse eller job, så skal du tjene dine egne penge,” lød det i nytårstalen.

Det er det, der nu er konkretiseret i regeringens seneste forslag, og som fundamentalt ændrer indholdet i de 37 timers arbejdspligt.