Velfærd og arbejdskraft hænger uløseligt sammen. Er der ingen arbejdshænder, får man ingen 'velfærdssmåkager'. Den store mangel på arbejdskraft påvirker nu kommunernes velfærd. Det fortæller flere borgmestre til NB-Økonomi.

"Vi kan jo ikke levere mere velfærd, end vi har hænder til," siger Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hvis man ikke øger arbejdsudbuddet, vil det så gå ud over velfærden?

"Det vil det, ja. Jeg har svært ved at se andet," siger Hans Østergaard.

Men forhandlingerne om mere arbejdsudbud er gået i hårdknude på Christiansborg. Både regeringen og store dele af blå blok har bundet deres hænder på ryggen.

Borgmestrene ønsker i stedet, at partierne rækker hænderne mod hinanden i en bred aftale, der skal løse kommunernes problemer med at få arbejdskraft på store velfærdsområder som i børne- og ældreinstitutionerne.

Penge kan ikke løse velfærdsproblemet

Regeringen vil gerne øge velfærden. Regeringen vil have en velfærdslov, som skal sikre velfærden på navnlig børne- og ældreområdet, så økonomien følger med demografien. Men indtil videre er det heller ikke lykkes regeringen at lave en bred aftale hen over midten om en velfærdslov.

Kommunernes Landsforening (KL) meldte for knap to uger siden ud, at det i øvrigt ikke længere er nok at komme med penge, hvis man skal øge velfærden. Man skal samtidig anvise, hvor arbejdskraften skal komme fra.

Det er netop antallet af hænder, der er en stor udfordring for regeringen. Den har i skrivende stund kun et flertal i Folketinget for godt og vel 1.300 fuldtidspersoner i øget arbejdsudbud. KL anslår, at der om få år vil mangle 44.000 alene i den offentlige sektor. Tallet er langt større i den private sektor.

"Vi ved jo, at vi allerede nu har problemer på sosu-området. Der er vi pokkers afhængige af, at man på Christiansborg bliver enige meget hurtigt," siger Hans Christian Østerby (S), som er borgmester i vestjyske Holstebro.

På spørgsmålet om, hvordan det vil påvirke den allerede hårdt pressede velfærd fremadrettet, hvis man ikke øger arbejdsudbuddet, er borgmesteren i nordsjællandske Rudersdal slet ikke i tvivl. Det vil sænke velfærden yderligere.

"Det vil det. Indiskutabelt. Der er børn, der skal passes, og ældre der skal plejes. Det er fint, at der også er en politisk diskussion. Men problemet er kæmpestort," slår Ann Sofie Orth (K), borgmester i Rudersdal, fast.

Skanderborgs borgmester Frands Fischer (S) giver sin partikollega Jacob Bundsgaard (S), der også er KL-formand, ret. Det er ikke pengene, der er problemet lige nu. Det er antallet af hænder.

"Det er ikke de fysiske rammer, der har været den største udfordring. Hvis ikke der er noget personale, så er det jo lige meget med de fysiske rammer," siger Frands Fischer.

Manglen på arbejdskraft er kommunernes største udfordring lige nu

Flere borgmestre er ikke kun bekymret for kommunernes velfærd. De er også nervøse for, at det private erhvervsliv ikke har tilstrækkeligt med hænder.

"Det er en kæmpe udfordring. Det er den største udfordring, vi kigger ind i. Vi mangler arbejdskraft i en grad, som vi aldrig har set før. Det gælder både det private og det offentlige," siger Frank Schmidt-Hansen (K), der er borgmester i Vejen Kommune.

Vejens borgmester bakkes op i Hedensted Kommune.

"Der er så mange virksomheder nu, og der er stort set ikke nogen, der ikke mangler folk. Så det er et reelt problem," siger Ole Vind (V), der er borgmester i Hedensted.

Kunne det gå ud over velfærden?

"Ja det kunne man godt forestille sig. Det er jo meget godt, at vi kan betale for det, men hvis vi ikke har folkene til at udføre det, så er det jo problematisk," siger Ole Vind og fortsætter:

"Der er både en udfordring ude i vores virksomheder, og der er en udfordring i vores velfærd. Det er særligt på ældre og børneområdet."

Det er netop på børne- og ældreområdet, at regeringen vil støtte med ekstra midler i en velfærdslov på grund af det demografiske træk. Derudover har regeringen selv lagt op til at øge arbejdsudbuddet med 12.000 over to år. Men det er ikke lykkes regeringen at få en aftale i hus på hverken arbejdsudbuddet eller i en velfærdslov.