Odsherred har markant større sociale udfordringer end Aarhus. Faktiske har Aarhus lidt færre sociale udfordringer end gennemsnitskommunen, mens Odsherred har betydeligt større sociale udfordringer end gennemsnitskommunen.

Alligevel har Aarhus Kommune større fordel af den socioøkonomiske tildeling af udgiftsbehov til sundhed i den kommunale udligning end Odsherred. Det gælder, når man ser på, hvor meget det socioøkonomiske indeks ændrer på tildelingen af udgiftsbehov og dermed penge.

Forklaringen er, at udligningssystemet straffer de kommuner, som har en høj andel af børn og ældre, og det slår særligt hårdt igennem på de udgiftsområder, som især rammer børn og ældre.

På kortet nedenfor kan du se, hvor meget de enkelte kommuner vinder eller taber på den socioøkonomiske udligning, når man alene ser på fordelingen af penge til den såkaldte kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, KMF.

Kortet skal læses på den måde, at vi har sammenlignet en ren demografisk fordeling af pengene til KMF med en fordeling i udligningssystemet, hvor det socioøkonomiske element fylder 33 procent.

NB-Økonomi har beregnet den isolerede fordeling af udgiftsbehovet til KMF, og du kan se resultatet på nedenstående kort.

Det overraskende er, at mange kommuner med relativt få sociale problemet får et pænt overskud, mens en række kommuner med betydelige sociale problemer har underskud.

Lille teknisk detaljer koster ældrekommuner dyrt

Bundlinjen er altså, at hele konstruktionen med tildeling af ekstra penge via det sociale udgiftsbehov kun slår meget begrænset igennem og i mange tilfælde helt forsvinder. Det skyldes en lille teknisk detalje i udligningssystemet.

Årsagen er, at pengene til det socioøkonomiske udgiftsbehov tages ud af hver enkelt aldersgruppe ved at trække 33 procent ud, som fordeles efter det samlede folketal i kommunen og kommunens socioøkonomiske indeks.

Modsat vil der kun blive taget et meget lille beløb af det demografiske udgiftsbehovet til de 20-64 årige. Men i og med at det socioøkonomiske udgiftsbehov er ens til alle aldersgrupper, så får en kommune med et gennemsnitlig socioøkonomisk indeks tildelt et større udgiftsbehov til de grupper end det faktiske forventede udgiftsbehov.

Slutfacit er derfor, at en kommune har underskud på børn og ældre og overskud på de 20-64 årige. Hvis en kommune har en landsgennemsnitlig andel af alle aldersgrupper, så vil forskellen gå i et stort rundt nul. Men har kommunen relativt flere ældre, så taber den penge, mens kommuner med mange 20-64 årige omvendt vinder penge.

Udligningseksperten Kasper Lund Nødgaard fra Datatproces fremlagde i går på NB-Økonomis udligningsseminar i Vejle data, som viste at Københavns Kommune eksempelvis årligt får en udlignings gevinst på cirka 1,1 milliard kroner. Det skyldes, at kommunen har en lille andel af børn og ældre.

Effekten får steroider på sundhedsområdet

Når det gælder sundhedsområdet, så kommer effekten på udligningsmæssige steroider.

Årsagen er, at en meget stor del af udgiften til KMF bruges på ældre, og dermed medfører KMF'en en uforholdsmæssigt stor vækst i det demografiske udgiftsbehov for ældre. Det betyder igen, at der fradrages endnu mere til det sociale udgiftsbehov fra de ældre, som fordeles ligeligt til alle aldersgrupper.

Velhavende kommuner med mange ældre får kæmpetab

Den skæve indregning af det socioøkonomiske udgiftsbehov rammer kommuner, der normalt betegnes som velhaverkommunerne i Nordsjælland og Østjylland meget hårdt. Rudersdal har et tab på 620 kroner pr. indbygger, og Skanderborg et tab på 437 kroner på indbygger.

Begge kommuner har et socioøkonomisk indeks på 0,62 og skal derfor tabe på det socioøkonomiske indeks. Men tabet forstærkes meget kraftigt, når det gælder udgifter, som især vedrører børn og ældre.

Socialt belastede kommuner mister penge - storbykommuner vinder

Ved at lægge alle tallene ind i et plot diagram som nedenstående, så kan man få et mere præcist billede af, hvilke kommuner der vinder og taber på den skæve fordeling af det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Grafen viser eksempelvis, at de to kommuner Lolland og Albertslund får et meget forskelligt udbytte af den socioøkonomiske tildeling, selvom de de har stort set sammen socioøkonomiske indeks. Albertslund får 816 kroner, mens Lolland kun får 453 kroner. Årsagen er alene, at Lolland har en større andel af ældre.