I alt 23 kommuner står til samlet at tabe mere end 1.000 kroner pr. borger på den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF). Det er målt over de fire år, hvor systemet vil være fastlåst på grund af datakaos i landspatientregisteret. Alene for de 23 kommuner er det samlede tab lige under to milliarder kroner.

Hårdest ramt er Lyngby-Taarbæk Kommune ifølge en analyse, NB-Økonomi har udarbejdet på baggrund af rådata fra Dataproces. Ifølge analysen vil Lyngby-Taarbæk Kommune over de fire år KMF-systemet har været fastfrosset betale cirka 188 millioner kroner mere i KMF, end kommunen får tildelt i udgiftsbehov i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Tabet opstår, fordi Lyngby-Taarbæk og de 22 andre kommuner betaler KMF efter en fejlbehæftet udregning. Den er baseret på tal for indlæggelser af deres borgere, som viste sig at være så fejlbehæftede, at den daværende VLAK-regering ganske enkelt skrottede hele KMF-beregningen.

I et forsøg på at holde systemet i live vedtog man, at kommunernes betaling skulle fastfryses til det, som de havde budgettet med i 2019.

Fastfrysningen skabte store protester, fordi den belønnede de kommuner, som havde budgetteret meget optimistisk, mens den straffede de forsigtige kommuner, som havde budgetteret KMF betalingen i den høje side.

Derfor har den nuværende regering som en del af udmøntningen af udligningsreformen besluttet, at give en særlig kompensation til kommuner, som havde budgetteret mere end 1,5 procent over det niveau, som man i en embedsmandsrapport fra 2018 forventede, at kommunerne ville blive opkrævet for 2019.

Men det var jo netop de omfattende fejl i de data, som var årsag til, at man fastfrøs systemet og gik i gang med at opbygge et nyt landspatientregister.

Den daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) forventede dengang, at de nye korrekte data ville være klar til 2020-afregningen, men dataproblemer og corona har foreløbigt udskudt systemet så 2022 KMF'en også afregnes på baggrund af de fejlbehæftede 2017-data.

Sundhedsdata Styrelsen kunne ikke inden deadline oplyse, hvornår man forventer at have det nye system oppe at køre. Men styrelsen påpeger, at "det er ikke længere pga. LPR3, at KMF ikke er aktivitetsbaseret."

Det fremgår således af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at "KMF er fastfrosset i 2022 bl.a. pga. COVID, og der er derfor ikke aktuelt noget behov for at opgøre den," skriver styrelsen i et svar til NB-Økonomi

Selvom det oprindeligt var overgangen til LPR3 der medførte at KMF’en blev aconto, så er det ikke længere pga. LPR3, at KMF ikke er aktivitetsbaseret.

Det nye LPR3-system ventes at indeholde data tilbage fra 2019. Det betyder, at det bliver muligt rent faktisk at beregne, hvor meget de enkelte kommuner reelt har betalt for meget eller for lidt. Det kan dermed udløse et milliardslagsmål mellem en række kommuner og regeringen.

Så usikre er dataene bag betalingen

De data som reelt ligger til grund for kommunernes betaling af KMF i alle årene fra 2019 til og med 2022 blev reelt skrottet. Det skete efter NB-Økonomi i 2018 og 2019 kunne afsløre, at data for især indlæggelser var helt tilfældige, fordi de enkelte sygehuse havde meget forskellige kriterier for, hvornår en patient var indlagt.

Det betød blandt andet, at Esbjerg Kommune ifølge statistikken havde usædvanligt mange indlæggelser af sine borgere sammenlignet med andre kommuner i regionen. Men det dækkede over, at patienterne på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg meget oftere blev registreret som indlagt og ikke ambulante på sygehuset i Esbjerg sammenlignet med regionens øvrige sygehuse.

Det er bemærkelsesværdig, at Esbjerg Kommune ifølge NB-Økonomis analyse har tabt cirka 175 millioner kroner på KMF'en i perioden fra 2019 til 2022.

Tabet er yderligere interessant, fordi Esbjerg Kommune ifølge den generelle opfattelse netop har gjort det, som KMF'en skulle give kommunerne et økonomisk incitament til at gøre. Hele ideen var, at KMF skulle straffe unødige indlæggelser af børn og ældre. Målet var derfor, at kommunerne skulle styrke deres nære sundhedsindsats for undgå indlæggelserne.

Esbjerg fremhæves normalt som en af de førende kommuner i landet på netop den nære sundhedsindsats. Det har styrket mistanken om, at data bag kommunernes betaling af KMF er så fejlbehæftede, at det reelt er et lotteri, hvem der har tabt og vundet på KMF'en de seneste mange år.

Ingen aner i dag om kommunerne reelt har tabt mere eller mindre

Tallene i NB-Økonomis analyse viser alene hvor meget de enkelte kommuner har betalt mere eller mindre end det udgiftsbehov, som de er blevet tilskrevet i det kommunale udlignings- og tilskudssystem,

I alt 50 kommuner har fra 2019 til 2021 betalt cirka 2,5 milliarder kroner mere end det udgiftsbehov, som de har fået tildelt i udligningssystemet. Bemærk, at det er forskelligt, hvor mange penge kommunerne har fået fra tilskuds- og udligningssystemet, idet udligningsprocenten varierer fra 75 til 95 procent.

Sådan har vi gjort:

Udligningseksperterne hos Dataproces har på baggrund af deres detaljerede viden beregnet, hvordan KMF'en i 2022 isoleret set påvirker det aldersbestemte udgiftsbehov for de enkelte aldersgrupper.

Vi har herefter korrigeret for det socioøkonomiske udgiftsbehov ved at fjerne 33 procent af de aldersbestemte udgifter og tildele dem til kommunerne efter det socioøkonomiske indeks.

Herefter har vi fået et samlet udgiftsbehov pr. borger og har ud fra dette kunne udregne kommunens samlede udgiftsbehov relateret til KMF.

Bemærk, at vi har alene set på udgiftsbehovet, og ikke påvirkningen af de enkelte kommuners finansiering. Det er fordi det kan være svært at isolere enkelte udgiftsposters påvirkning i en kommunes samlede udligning.

De enkelte kommuners budgetterede udgifter til KMF er hentet fra deres 21-budgetterne tillagt pl-fremskrivningen på 1,7 pct., som den fremgår af statsgarantien 2022.