Bare få timer efter statsminister Mette Frederiksen havde præsenteret et udspil om nærhospitaler i sin åbningstale, var hun ude af stand til at forklare forskellen mellem de nuværende sundhedshuse og de nye nærhospitaler interview med Kåre Quist i går aftes på DR.

Statsministerens manglende evne til at forklare regeringens eget forslag falder sammen med at flere patientforeninger, politikere og organisationer er bange for, at reformen ikke får tilstrækkeligt med indhold, og de efterlyser viden om finansiering.

"Vi mener ikke, at løsningen er nærhospitaler," siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen. "Vi risikerer en afspecialisering".

Gigtforeningen frygter, at nærhospitalerne blot er et endnu et lag, hvor patienterne kan falde ned mellem endnu flere stole.

"Jeg er ikke begejstret for et ekstra lag," siger hun.

Mette Bryde Lind efterspørger i stedet nogle bindende standarder kombineret med nogle årlige helbredssamtaler, der sætter patienten i fokus. Gigtpatienter har ofte mange forskellige typer af sygdomme, som deres praktiserende læger ikke nødvendigvis kan håndtere.

Det er netop kronikere, som gigtpatienter, Statsministeren tænker på, når hun foreslår nærhedsreformen. Kronikere bliver specifikt nævnt i interviewet på DR i går.

Men Statsministeren kan ikke svare på, hvad de kommende nærhospitaler skal lave, som sundhedshusene ikke kan. Adspurgt om præcis, hvad et nærhospital skal kunne, som man ikke kan få i et sundhedshus, svarer Statsministeren:

"Jeg kommer ikke til at lave sådan en lang liste, det er jo under alle omstændigheder ikke mig, der skal foretage de valg," siger Mette Frederiksen.

Stephanie Lose (V), som er formand for Danske Regioner tager dog positivt imod Statsministerens ønske om nærhospitaler.

"Vi er enige i regeringens ønske om at flytte nogle behandlinger tættere på patienterne, så de kan spare turen til sygehuset og i stedet få behandling tættere på eget hjem. Det gælder særligt i de dele af Danmark, hvor der er langt til et hospital," skriver Stephanie Lose i en mail til NB-økonomi.

Så langt så godt. Men enigheden kommer ikke helt uden bekymringer fra regionrådsformanden, der også er formand for Region Syddanmark.

"Men aftalen om sundhedsklynger og forslaget om nærhospitaler kan ikke stå alene. Blandt andet bør der laves en kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, der skal styrke indsatserne for ældre, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiatriske lidelse. Vi håber, at det også er et af elementerne i den kommende sundhedsudspil,” skriver Stephanie Lose.

Åbningstalen er enormt ukonkret

Gigtforeningen er ikke den eneste patientforening, som er utilfreds med Statsministerens sundhedsoverskrifter i åbningstalen. Ingen er tilsyneladende uenig i overskrifterne, men man savner konkret substans og indhold.

"Der mangler i dag sammenhæng mellem almen praksis, kommunerne og hospitalerne. Det er der ikke nogen løsningerne på," siger Morten Freil, som er direktør i Danske Patienter. "Derfor må man sige, at talen er enorm ukonkret".

Morten Freil savner svar på, hvad man vil gøre for en række sundhedsområder:

"Hvad er det så, man konkret vil gøre for at sikre bedre akutindsatser, mere sammenhæng for mennesker med kronisk sygdom udover, at man vil lave nogle nærhospitaler, som så ikke er nærmere defineret?," spørger han. "Det løses ikke med klynger og nærhospitaler".

Morten Freil håber ikke, at man vil starte forfra, når det kommer til en ny reform. Han understreger, at man kan tage 80-90 procent af det arbejde, der ligger fra VLAK-regeringens forslag til en sundhedsreform, nu hvor nedlæggelse af regioner er taget af bordet.

Martin Geertsen, som er sundhedsordfører for Venstre og sidder i Regionsrådet i Hovedstaden, synes også, at talen manglede både indhold og sammenhæng. Men åbningstaler er som regel ikke en tale, hvor man i detaljer fortæller om nye reformer, så han vil gerne spille ind med, hvad man konkret kunne gøre i en ny reform, hvor han ligeledes henviser til deres egen fra VLAK-tiden. Han bekræfter, at de i Venstre ikke ønsker at nedlægge regionerne.

"Jeg synes, det er en god idé med sundhedshuse, men der skal flere end de 10-15 stykker, som regeringen spiller ud med," siger Martin Geertsen.

Venstre vil derudover gerne have fokus på flere kvalitetsstandarder, pakkeforløb for patienter og fokus på én patientansvarlig læge for at sikre, at patienten ikke bare falder mellem flere stole og lag.

Tidligere sundhedsreform blev ikke gennemført

Den tidligere sundhedsreform blev ikke gennemført. Derfor er Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for Socialistisk Folkeparti, glad for, at forhandlingerne går i gang igen.

"Det er godt, at hun (Mette Frederiksen, red.) tog hul på det. Personligt er jeg virkelig bekymret for sundhedsvæsenet," fortæller Kirsten Normann Andersen. "Allerede tilbage i 2017 talte vi om det. Men hele spørgsmålet faldt på økonomi, da kommunerne havde et forbehold for økonomidelen".

Hun peger, i lighed med sin kollega i Venstre, på at det skal være tydeligt, hvem der har ansvaret for at undgå, at nogle falder mellem flere stole.

Martin Geertsen synes, at det er for tidligt at se på økonomi.

"Det meste af det kan klares uden økonomi," siger han.

Men han tilføjer, at der mangler flere analyser af, hvad der kan lade sig gøre at flytte, og hvor meget det så koster, hvad man kan spare, og hvad der giver bedst mening. Han efterspørger de analyser og beregninger først fra sundhedsmyndighederne, før han vil se på, hvor meget der så skal tilføres af finansiering.

Er der overhovedet tale om en reform?

Jakob Bigum Lundberg, der er landsformand for FSD (Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark), er enig i mange af de forslag, som de forskellige aktører har nævnt.

"Jeg bemærker, at der er rigtig mange aktører på sundhedsområdet, for eksempel patientforeningerne og nogle af de større organisationer, som har peget på en mere gennemgribende sundhedsreform. Og vi ser også, at der er et behov for en gennemtænkt sundhedsreform," slår Jakob Bigum Lundberg fast.

Men han synes heller ikke, at forslaget i åbningstalen er konkret nok. Og han frygter, at der slet ikke er tale om en stor nok reform, som sundhedsvæsenet ifølge ham har behov for.

"Jeg kan ikke høre i åbningstalen, at der skal flyttes opgaver mellem sektorerne, eller hvordan det skal finansieres," siger Jakob Bigum Lundberg: "Så der bliver ikke lagt op til nogen større reform, sådan som jeg kan se det."

Ældre Sagen mener også, at der er et stort behov for at gøre noget, da de oplever, at flere og flere ældre bliver udskrevet hurtigt.

"Det nære sundhedsvæsen er forsømt, og der er nogle steder langt til behandling," siger Rikke Hamfeldt, som er seniorkonsulent hos Ældre Sagen. "Men hvad bliver det til og hvornår?," spørger hun.

De fleste aktører er i tvivl efter at have hørt Statsministerens åbningstale om, hvad der egentlig skal ske på sundhedsområdet. Flere har også hørt interviewet i DR, og det er de ikke blevet klogere af, da Mette Frederiksen ikke kommer nærmere ind på et svar på de spørgsmål, som patientgrupperne står med.

Drejer det sig om små ændringer og ikke en egentlig stor reform? Hvad skal indholdet skal være? Hvem har ansvaret? Hvad koster det? Hvad er forskellen på et sundhedshus og et nærhospital? Den slags spørgsmål er stadigvæk ubesvaret.

"Ingen kan være i tvivl om, at der er behov for en ambitiøs sundhedsreform. Nu," siger Rikke Hamfeldt fra Ældre Sagen.