Finansminister Nicolai Wammen (S) afviste ved fremlæggelsen af finansloven, at regeringens økonomiaftale med kommunerne og det fremlagte forslag til finanslov betyder, at der kommer besparelser på hjælpen til den enkelte handicappede.

Hvis man nærstuderer logikken i ministerens udsagn, så afslører det en kreativ talgymnastik. På den måde kan finansministeren i strid med de faktiske forhold fastholde, at kommuneaftalen både sikrer børn, ældre og personer med handicap mod besparelser.

Da NB-Økonomi spurgte ministeren om "økonomiaftalen og det her finanslovsudspil under et, vil medføre besparelser på det specialiserede socialområde i kommunerne?" så lød svaret fra ministeren.

"Som jeg sagde før, så har den her regering, i modsætning til den tidligere regering, jo faktisk sagt, at vi dækker udgifterne, når der heldigvis kommer flere børn og ældre. Vi har i finanslovsaftalerne tilført kommunerne penge til folkeskoleområdet, til daginstitutionsområdet, for bare at tage to eksempler, også til ældre, og vi har lavet en udligningsreform som også har skabt en mere sikker økonomisk grund for mange af de kommuner, der i forvejen havde det svært. Så denne her regering har om nogen givet bedre muligheder for, at vores kommuner kan give en ordentlig velfærd til borgerne."

Umiddelbart vil det formentligt af de fleste blive set som en afvisning af, at der kommer nedskæringer. Men reelt bruger ministeren de samme penge to gange.

Først gengiver ministeren helt korrekt, at kommunerne har fået ekstra penge til at sikre uændret service til det stigende antal børn og ældre samt til en række målrettede forbedringer for de to grupper.

Men på samme pressemøde brugte ministeren de samme penge til at argumentere for, at KL har sagt god for, at kommunerne har fået de penge, som kommunerne har brug for.

"Altså den aftale vi lavede med kommunerne før sommerferien er jo en, hvor man dækker de samlede udgifter, kommunerne måtte have. Det er det, som kommunerne også har sagt ja til, at man gør med de penge, de har fået. Så siger vi samtidig, at vi godt ved, at der er en meget meget svær udfordring, når det gælder det specialiserede socialområde, og der er også nogle prioriteringer, man skal lave ude i kommunerne. Men udgangspunktet er, at kommunerne har fået den økonomi, som de i økonomiaftalen tilkendegiver dækker de udgifter, man måtte have – men med den tilføjelse, at det betyder ikke, at det lige pludselig er blevet nemt at være borgmester eller kommunalbestyrelse, fordi der er nogle svære prioriteringer, man skal lave."

Kommunerne har aldrig sagt, at de har fået de penge, som de skal bruge

KL's forhandlere har imidlertid aldrig sagt, at økonomiaftalen "dækker de samlede udgifter, kommunerne måtte have". Tværtimod har KL sagt, at det ville kræve 7-800 millioner kroner ekstra blot at holde uændret service på handicapområdet.

Kommunerne fik samlet 150 millioner kroner ud over dækningen af de ekstra udgifter til flere børn og ældre - det såkaldte demografiske træk.

KL's betingelse for at indgå en aftale var, at regeringen i tekstafsnittet vedgik, at det bliver nødvendigt at prioritere på det specialiserede socialområde for at få udgifterne til at passe til økonomiaftalen.

I teksten hedder det således:

"Kommunerne oplever i disse år et udgiftspres på det specialiserede socialområde, som regeringen anerkender også fremadrettet vil forudsætte vanskelige prioriteringer i forhold til de øvrige velfærdsområder i kommunerne. Regeringen og KL er derfor enige om, at kommunerne skal arbejde for, at den fortsatte udvikling af området sker inden for den afsatte ramme. Det nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre og prioritere udgiftsudviklingen i samspil med høj socialfaglighed, så kommunerne har mulighed for at prioritere både til gavn for sårbare borgere og den øvrige borgernære velfærd. Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden for lovgivningens rammer ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af området."

Fakta: Det sagde finansministeren:

Spørgsmålet fra NB-Økonomi: "Det her stigende udgiftspres der er på det specialiserede socialområde i kommunerne, det blev jo ikke dækket i økonomiaftalen før sommerferien. Nu lægger regeringen så også op til, at det vil man ikke sætte penge af til i finansloven for 2022. Betyder det, at kommunerne - når de nu oplever det her stigende udgiftspres - bliver nødt til at gå ud og spare på den enkelte person med handicap, når de er i gang med at lave budgetter for 2022 nu her?"

Hertil svarede finansminister Nicolai Wammen (S): "Altså den aftale vi lavede med kommunerne før sommerferien er jo en, hvor man dækker de samlede udgifter, kommunerne måtte have. Det er det, som kommunerne også har sagt ja til, at man gør, med de penge de har fået. Så siger vi samtidig, at vi ved godt, at der er en meget meget svær udfordring, når det gælder det specialiserede socialområde, og der er også nogle prioriteringer, man skal lave ude i kommunerne. Men udgangspunktet er, at kommunerne har fået den økonomi, som de i økonomiaftalen tilkendegiver dækker de udgifter, man måtte have – men med den tilføjelse at det betyder ikke, at det lige pludselig er blevet nemt at være borgmester eller kommunalbestyrelse, fordi der er nogle svære prioriteringer, man skal lave."

Som opfølgning på det, spurgte NB-Økonomi finansministeren: "Men når man kigger på økonomiaftalen og det her finanslovsudspil under et, vil det så medføre besparelser på det specialiserede socialområde i kommunerne?"

Som jeg sagde før, så har den her regering jo i modsætning til den tidligere regering jo faktisk sagt, at vi dækker udgifterne, når der heldigvis kommer flere børn og ældre. Vi har i finanslovsaftalerne tilført kommunerne penge til folkeskoleområdet, til daginstitutionsområdet, for bare at tage to eksempler, også til ældre, og vi har lavet en udligningsreform som også har skabt en mere sikker økonomisk grund for mange af de kommuner, der i forvejen havde det svært. Så denne her regering har om nogen givet bedre muligheder for, at vores kommuner kan give en ordentlig velfærd til borgerne. Som jeg sagde før, så har vi med de tre aftaler (økonomiaftaler med kommunerne, red.), vi har lavet, mens jeg har været finansminister givet et større løft end de ti forudgående aftaler tilsammen. Derfor siger jeg ikke, at alle problemer er løst, men jeg tillader mig at sige, at det er en helt anden situation, kommunerne står i. Og jeg kender kommunerne ret godt. Jeg har selv været borgmester, og jeg ved hvilken forskel, det gør, om vi har en regering, som er opmærksom på, at det fører til flere udgifter, når der kommer - heldigvis - flere børn og ældre, eller om man bare siger: Det må, I selv klare.