En lille men vigtig detalje i regeringens pjece om finanslovsforslaget for 2022 viser, at den kommende velfærdslov ikke bliver det værn mod nedskæringer, som mange interessegrupper havde håbet på.

Ifølge en omtale af loven vil den blot forpligte kommende regeringer til "at tilrettelægge udgiftspolitikken, så den skønnede offentlige forbrugsvækst som minimum modsvarer det demografiske træk."

De afgørende ord er "den offentlige forbrugsvækst", fordi det hverken sikrer institutioner, velfærdsområder eller sektorer som kommuner og regioner mod nedskæringer. Det sikrer alene, at den samlede vækst i det offentlige forbrug modsvarer det demografiske træk.

Det betyder også, at kommunerne og regionerne ved de årlige økonomiforhandlinger ikke med velfærdsloven i hånden kan betragte demografidækningen som givet på forhånd.

Kommuner kan tage penge fra børn til handicapområdet

Det er næppe en tilfældighed, at regeringen vælger at sætte de ord på velfærdsloven.

I praksis betyder det eksempelvis, at kommunerne i 2022 uden at komme i konflikt med den nye velfærdslov kan tage penge fra ældre eller børneområdet for at dække et økonomisk hul på det specialiserede socialområde.

Hullet i økonomien opstår, fordi regeringen ved forårets kommuneforhandlinger afviste at dække en opdrift i udgifterne til det specialiserede socialområde på 7-800 millioner kroner, og i stedet krævede, at kommunerne gennemførte prioriteringer - det vil sige effektiviseringer - på området.

Mange kommuner kan eller vil ikke skære så kraftigt i hjælpen til den enkelte handicappede, og derfor tegner de foreløbige budgetter fra kommunerne på, at man tager penge fra demografidækningen af børn og ældre og bruger dem på det specialiserede socialområde.

Facit er derfor, at den kommende velfærdslov nok vil sikre en vækst i det samlede offentlige forbrug, men ikke vil sikre hverken den enkelte institution eller det enkelte velfærdsområde mod nedskæringer.