Det udløste store demonstrationer, da staten i 2014 solgte en del af DONG til Goldmann Sachs, som samtidig fik afgørende indflydelse på udviklingen af selskabet.

Det udløste store demonstrationer, da staten i 2014 solgte en del af DONG til Goldmann Sachs, som samtidig fik afgørende indflydelse på udviklingen af selskabet.

Aktiegevinst fra Ørsted betaler for corona-underskud

Den offentlige nettoformue er steget under corona, primært takket være kursgevinst på Ørsted-aktier.

Udgivet: 30/08/2021

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Den offentlige nettoformue er næsten fordoblet under coronakrisen på trods af, at staten har kørt med store underskud.

Inden cororonakrisen ramte Danmark i 2019, havde den offentlige sektor i Danmark en nettoformue på seks procent af BNP, og den er meget bemærkelsesværdigt steget til 11 procent af BNP i løbet af 2020 på trods af store underskud på statens regnskab.

Det er det tidligere DONG, som nu hedder Ørsted, der takket være en meget positiv udvikling i aktiekursen har reddet den offentlige formue.

"På trods af underskuddet på den faktiske offentlige saldo voksede nettoformuen i løbet af 2020 til ca. 11 pct. af BNP, hvilket primært afspejlede kursændringer på de offentlige aktiver og passiver, herunder særligt kursstigninger på statens aktiebeholdning i energiselskabet Ørsted A/S," hedder det i Økonomisk Redegørelse.

Det store bidrag fra det tidligere DONG er særlig interessant, fordi salget af aktier i selskabet til det amerikanske Goldmann Sachs skabte stor politiske strid og fik SF til at forlade Thorning-regeringen i februar 2014. Som led i handelen fik Goldmann Sachs afgørende indflydelse på selskabets udvikling.

Finansministeriet forventer dog, at nettoformuen falder lidt igen til cirka ni procent af BNP ved udgangen af 2022.

null

Sidst opdateret: 30/08/2021 - 17:38

Temaer: Finanslov

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]