Når landets byråd i de kommende måneder samles til budgetmøder, så vil de have et meget forskelligt udgangspunkt.

Mens nogle kommuner som Norddjurs har en vækst i det aldersbestemte udgiftsbehov på 5,5 procent, så har Bornholm blot 0,9 procent. Det aldersbestemte udgiftbehov fylder 67 procent, når de enkelte kommuners udligning og tilskud beregnes.

Men det er ikke ensbetydende med, at byrødderne i Norddjurs har meget mere at juble over.

Norddjurs får flere penge, fordi kommunen får et stadig større tilskud for faldende folketal, mens Bornholm taber penge fordi kommunen har fremgang, og derfor får mindre tilskud for faldende folketal.

Samtidig har Norddjurs Kommunes tilbagegang i antallet af børn og borgere i den arbejdsdygtige alder, mens Bornholm har fremgang. Samlet set har Bornholm relativt færre borgere, som udløser store udgifter og dermed udgiftsbehov.

Facit på alt det er, at byrådet i Norddjurs får udligning og tilskud baseret på et aldersbestemt udgiftsbehov, der er 85,6 millioner kroner større end sidste år (svarende til en vækst på 4,92 procent), mens byrådet på Bornholm kun har en vækst i det aldersbestemte udgiftsbehov på godt 30 millioner kroner eller cirka 1,6 procent - og på grund af det stigende folketal, så er det kun 1,3 procent regnet pr. indbygger.

Eksemplet med Bornholm og Norddjurs viser, at udgiftsbehovet i udligningssystemet er et tveægget sværd. Alle vil gerne have større tilskud og færre udgifter - men den kombination er stort set umulig at opnå.

Lolland har blot stigning på 11 millioner kroner

Nogle af de kommuner som umiddelbart kan se frem mod en svær budgetproces, er Lolland og Lemvig.

Begge kommuner har blot en vækst på godt 11 millioner kroner, og selvom de begge får en udligning på 95 procent, så batter det ikke meget i forhold til de stigende udgifter. Mens de to kommuner har en absolut vækst i udgiftsbehovet på hhv. 0,6 procent for Lolland og 1,1 procent for Lemvig, så er landsgennemsnittet 3,22 procent.

Væksten pr. indbygger er større, men den udregning forudsætter, at de to kommuner kan tilpasse udgifterne til den faldende befolkning på alle områder. I praksis er det sjældent muligt at tilpasse antallet af daginstitutionspladser eller folkeskoleklasser efter et faldende folketal, og derfor kan udgifterne typisk ikke nedbringes tilsvarende.