Med den nye infrastrukturaftale til en samlet pris på 161 milliarder kroner låser staten en stor del af sit anlægsbudget, som ikke vil kunne reguleres løbende.

Det skyldes, at der i infrastrukturplanen er lagt konkrete årstal på, hvornår de enkelte projekter igangsættes helt frem til 2035. Dermed lægger planen beslag på i gennemsnit 11,5 milliarder kroner årligt ud af de cirka 20-25 milliarder kroner, som er statens årlige anlægsbudget.

Dermed kan regeringen og Finansministeriet ikke regulere statens årlige anlægsudgifter med samme fleksibilitet som normalt, alt efter om konjunkturerne i bygge- og anlægsbranchen er på vej op eller ned.

På pressemødet, hvor infrastrukturplanen blev præsenteret, afviste finansminister Nicolai Wammen (S), at man vil udskyde eller fremrykke projekter i infrastrukturplanen baseret på de aktuelle konjunkturer, når projekterne skal igangsættes.

"Det er vigtigt at sige, at den her plan den er fuldt finansieret, og derfor er det også afgørende, at de projekter vi her er blevet enige om, dem er der også et bredt flertal bag. Om der så er nogle ting undervejs, som man kan justere lidt på, det er ikke det, der ligger i kortene nu. Det der ligger i kortene nu, det er at vi har sat årstal på, hvornår de forskellige projekter kan starte, og det vil man også i bygge- og anlægsbranchen kunne sigte efter, og det synes vi egentlig er ret fornuftigt," sagde finansministeren.

Derfor vil en logisk konsekvens være, at Finansministeriet og regeringen i højere grad skal anvende kommunernes og regionernes anlægslofter til at regulere stimuli til bygge- og anlægsbranchen.

Benyttes allerede nu til konjunkturregulering

Kommunerne og regionernes anlægslofter benyttes allerede til at regulere konjunkturerne i bygge- og anlægsbranchen, hvor man eksempelvis i foråret 2020 fjernede kommunernes anlægsloft for 2020 og hævede både regionerne og kommunernes anlægsramme betragteligt i 2021.

Det skyldtes på det tidspunkt, at man havde en frygt for et stort tab af arbejdspladser som følge af coronakrisen. Tabet af arbejdspladser er som bekendt udeblevet, og i stedet ser man nu på en glohed bygge- og anlægsbranche med en stigende mangel på arbejdskraft.

Det har resulteret i, at både kommuner og regioner har fået sænket anlægsloftet i 2022 i forhold til 2021. Når man nu låser en stor del af statens anlægsudgifter i infrastrukturplanen, så tyder det på, at man vil se endnu mere konjunkturregulering gennem kommunerne og regionernes anlægslofter.

I stedet for at svare direkte på, om en strammere styring af anlægslofterne vil være en mulig konsekvens af aftalen, så slog Nicolai Wammen fast, at infrastrukturplanen ikke vil ramme kommunernes og regionernes muligheder for at yde velfærd til borgerne.

"Uagtet at pressemødet i dag handler om alt det gode vi gerne vil gøre for at få et bedre, sammenhængende Danmark i forhold til trafik, så handler politik jo også om at passe godt på vores velfærdssamfund, og der er plads til begge dele med den aftale vi laver her," sagde han.