Coronapasappen oplever fredag problemer, oplyser Sundhedsdatastyrelsen. (Arkivfoto)

Coronapasappen oplever fredag problemer, oplyser Sundhedsdatastyrelsen. (Arkivfoto) - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Brugere kan opleve fejl i coronapasappen fredag

Fredag er der periodevise problemer med coronapasappen - pas kommer ikke frem, oplyser Sundhedsdatastyrelsen

Udgivet: 04/06/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

Brugere kan opleve fejl i coronapasappen fredag aften, oplyser Sundhedsdatastyrelsen.

Ifølge styrelsen arbejdes der på højtryk for at løse problemerne, men den kan ikke give en tidshorisont for, hvornår de er løst.

Det drejer sig om periodevise fejl, hvor borgere, der har et gyldigt coronapas, ikke kan få det frem i appen.

Problemerne startede omkring klokken 15.20 fredag eftermiddag.

Det digitale coronapas blev lanceret på et pressemøde 28. maj.

Inden da har man kunnet bruge et digitalt coronapas via appen MinSundhed, men det har indeholdt personfølsomme oplysninger såsom navn og CPR-nummer.

Og det har været muligt at se, om man tidligere har været smittet.

I den nye app er der bare en QR-kode eller et grønt skærmbillede, der aflæses.

Det digitale coronapas samler oplysninger om vaccinationsstatus, testsvar og tidligere smitte i én løsning og kan bruges i forbindelse med blandt andet rejser, restaurantbesøg og kulturbegivenheder.

Det er it-virksomhederne Netcompany og Trifork, der er leverandører af det digitale coronapas.

I appen er det muligt at skifte mellem to indstillinger til brug i henholdsvis Danmark og udlandet, så kun de nødvendige oplysninger vises.

Appen vil derfor kunne benyttes til at dokumentere et gyldigt coronapas i Danmark og fra 1. juli også ved rejser i EU.

Det skriver Finansministeriet om appen.

/ritzau/

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]