Regeringens topøkonomer forventer nu, at beskæftigelsen i 2022 vil nå økonomiens langsigtede kapacitetsgrænse. Alligevel er de fåmælte om behovet for yderligere finanspolitiske stramninger.

Regeringens topøkonomer forventer nu, at beskæftigelsen i 2022 vil nå økonomiens langsigtede kapacitetsgrænse. Alligevel er de fåmælte om behovet for yderligere finanspolitiske stramninger. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Finansministeriet: Beskæftigelsen når kapacitetsgrænsen allerede i 2022

Finansministeriets økonomer forudser, at beskæftigelsen allerede i 2022 vil passere grænsen for økonomiens langsigtede kapacitet. Finansministeren afviser stramning af finanspolitikken.

Udgivet: 25/05/2021

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Allerede i 2022 forventer finansministeriets økonomer, at der er så meget blus på økonomien i Danmark, at beskæftigelsen vil passere økonomiens kapacitet. Ifølge økonomisk teori vil det medføre større lønstigninger, hvis beskæftigelsen stiger yderligere - medmindre udbuddet af arbejdskraft stiger.

Finansministeriets Økonomiske Redegørelse viser dog også, at regeringen kan dæmpe den økonomiske aktivitet alene ved at udfase nogle af de stimuli, som også i 2022 vil påvirke økonomien.

Budgetredegørelsens oversigter viser således, at Danmark i 2022 ville have et negativt outputgab på næsten to procent uden den aktuelle finans- og strukturpolitik, men at den forventede politik betyder, at aktiviteten i samfundet bliver lidt højere, end økonomiens kapacitet kan bære.

Mens finansministeriets embedsmænd er meget fåmælte om et eventuelt behov for at stramme finanspolitikken yderligere for at undgå en overophedning af økonomien, så blev ministeren mødt af en massiv overvægt af spørgsmål om netop det emne på dagens pressemøde.

Finansministeren var relativt fåmælt, men sagde, at regeringen vil have fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft særligt gennem de såkaldte andengenerationsreformer, der skal styrke blandt andet uddannelser og øge eksempelvis indvandrerkvinders erhvervsdeltagelse.

null

Realfald i det offentlige forbrug i 2022

Regeringen forventer nu et realfald på 0,9 procent i det offentlige forbrug i 2022 i forhold til 2021, og det skyldes ifølge prognosen primært, at en række coronatiltag udfases.

null

Alle tallene for det offentlige forbrug er helt atypiske i 2020 og 2021, og embedsmændene i Finansministeriet har derfor valgt at sammenligne det forventede forbrug i 2022 med 2019, og her er der tale om en årlig realvækst på 1,2 procent om året.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Ledighed, coronaledighed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]