Allerede i 2022 forventer finansministeriets økonomer, at der er så meget blus på økonomien i Danmark, at beskæftigelsen vil passere økonomiens kapacitet. Ifølge økonomisk teori vil det medføre større lønstigninger, hvis beskæftigelsen stiger yderligere - medmindre udbuddet af arbejdskraft stiger.

Finansministeriets Økonomiske Redegørelse viser dog også, at regeringen kan dæmpe den økonomiske aktivitet alene ved at udfase nogle af de stimuli, som også i 2022 vil påvirke økonomien.

Budgetredegørelsens oversigter viser således, at Danmark i 2022 ville have et negativt outputgab på næsten to procent uden den aktuelle finans- og strukturpolitik, men at den forventede politik betyder, at aktiviteten i samfundet bliver lidt højere, end økonomiens kapacitet kan bære.

Mens finansministeriets embedsmænd er meget fåmælte om et eventuelt behov for at stramme finanspolitikken yderligere for at undgå en overophedning af økonomien, så blev ministeren mødt af en massiv overvægt af spørgsmål om netop det emne på dagens pressemøde.

Finansministeren var relativt fåmælt, men sagde, at regeringen vil have fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft særligt gennem de såkaldte andengenerationsreformer, der skal styrke blandt andet uddannelser og øge eksempelvis indvandrerkvinders erhvervsdeltagelse.

Realfald i det offentlige forbrug i 2022

Regeringen forventer nu et realfald på 0,9 procent i det offentlige forbrug i 2022 i forhold til 2021, og det skyldes ifølge prognosen primært, at en række coronatiltag udfases.

Alle tallene for det offentlige forbrug er helt atypiske i 2020 og 2021, og embedsmændene i Finansministeriet har derfor valgt at sammenligne det forventede forbrug i 2022 med 2019, og her er der tale om en årlig realvækst på 1,2 procent om året.