Kapløbet om at indfri regeringens målsætning om minimumsnormeringer i institutionerne inden 2024 er skudt i gang, og alene i 2021 vil kommunerne modtage 400 millioner, der skal sikre flere hænder til at passe børn.

I Frederiksberg Kommune, hvor man i forvejen er godt med i forhold til minimumsnormeringer, har man fået en større del af kagen fra staten til minimumsnormeringer end først forventet. Og derfor går det overskydende beløb fra normeringspuljen i kommunen nu til en række andre tiltag.

Med opbakning fra De Konservative, Venstre, SF og Alternativet er det blevet besluttet at bruge 1,7 millioner kroner på ekstra personale til daginstitutioner med mange socialt udsatte børn samt 300.000 kroner til at undgå sammenlægningen af klasser på en folkeskole.

“Vi har sikret minimumsnormeringer for 2022. Nu har vi en ekstra pose penge, og det giver mening at bruge dem på sociale normeringer. Det er altså ekstra ressourcer til de daginstitutioner, som har nogle svære opgaver at løfte. Det, synes vi, er den balance, der giver mening,” siger Laura Lindahl (K), der er formand for kommunens børneudvalg, til TV2 Lorry.

Men ikke alle er tilfredse med denne prioritering. Lone Loklindt, borgmesterkandidat for Radikale Venstre og medlem af Frederiksberg Kommunes hovedbestyrelse, var en af dem, der stemte imod, da beslutningen blev truffet. Hun mener ikke, at det er op til kommunalbestyrelsen selv at fordele de midler, som er øremærket minimumsnormeringer:

“Vi har fået tildelt disse midler fra staten til at indføre minimumsnormeringer. Derfor mener vi ikke, at pengene skal bruges på noget andet. Det går imod hensigten i Folketingets aftale. Ja, vi når sandsynligvis i mål med minimumsnormeringerne før tid, men normeringerne er jo ikke et maks, og vi vil gerne have endnu bedre kvalitet, hvis det er muligt,” siger Lone Loklindt til NB-Kommune.

Ikke en del af aftalen

Lone Loklindt kritiserer særligt beslutningen om at bruge 300.000 kroner på en folkeskole, da det er et helt andet område, som ikke har nogen forbindelse til aftalen om minimumsnormeringer. Men hun forholder sig også kritisk til beslutningen om at bruge 1,7 millioner på ekstra personale, hvor der er et større behov. Ikke fordi, det ikke kan være relevant, men simpelthen fordi, det ligger uden for den oprindelige aftale, forklarer hun.

Frederiksberg Kommune er dog ikke den eneste kommune i Danmark, der har valgt at afsætte nogle af midlerne til andet end normeringer. Som NB-Kommune tidligere har beskrevet, har en række danske kommuner fordelt en del af pengene ud fra blandt andet socioøkonomiske kriterier.

Lone Loklindt, giver det ikke mening, at man koncentrerer midlerne i de institutioner, hvor udfordringerne er størst, som flere andre kommuner har gjort?

“Vi mener jo ikke, at minimumsnormeringerne nødvendigvis skal være fuldstændig ens i alle institutioner. Der er jo en form for vurdering fra den kommunale ledelse i forhold til, hvor og hvordan man kommer i mål. Og der kan man selvfølgelig også tage hensyn til socioøkonomiske forhold. Så det er ikke fordi, vi ikke synes, at man skulle kunne gøre behandle institutionerne individuelt,” siger Lone Loklindt og tilføjer:

“Men når man vælger at bruge pengene på denne måde, så er det uklart for os, om det egentlig bare er en måde at omgå intentionen i Folketingets aftale om, at tilskuddet skulle oven i det, som vi selv havde sat af til normeringer. Det er i hvert fald ikke tydeligt for os, hvorfor pengene skal bruges der i stedet for at forbedre normeringerne,” siger hun.

NB-Kommune har uden held forsøgt at få en kommentar fra en repræsentant for De Konservative på Frederiksberg.