KL's forslag til bedre hjælp til handicappede og andre udsatte borgere, vil koste næsten 77 procent af det samlede råderum frem til 2025, som ikke allerede er disponeret til dækning af demografi eller allerede vedtagne forslag.

Men KL's formand Jacob Bundsgaard afviser at forholde sig til det faktum, at en gennemførsel af KL's plan reelt vil betyde, at der kun vil være 1,5 milliarder kroner til at andre politiske tiltag frem til 2025.

"Vi har ikke taget udgangspunkt i råderummet, men taget udgangspunkt i, at der er rejst en række ønsker, og vi har også et ønske om at forbedre kvaliteten på det specialiserede socialområde. Vores vurdering er, den her plan er vores bedste bud, hvis vi skal - ikke nå i mål - men give et massivt løft til området i overensstemmelse med de ønsker, der er formuleret både fra Folketinget og fra skiftende ministre på socialområdet og fra en række ordførere bredt i Folketinget. Og så er det klart, at der udestår en økonomidrøftelse," siger Jacob Bundsgaard til NB-Økonomi.

Er det sundt for befolkningens forståelse af udviklingen i den offentlige service, at Folketinget og regeringen ifølge jeres vurderinger er kommet med et forslag, som der ikke er dækning for i råderummet?

"Råderumsdiskussionen er jo et spørgsmål, der ligger i Folketinget og hos regeringen. Vi har et ønske om, at vi over tre år langsomt bygger op, så vi kan øge kvaliteten på nogle af de tilbud, vi har på området."

Kan du forstå, hvis der sidder nogle oplyste borgere og tænker, at det her kommer jo ikke til at ske?

"Vi har fokus på bolden i forhold til at kunne skabe en forandring på området, der matcher de ønsker, vi har kunnet konstatere, at der er både bredt i Folketinget, hos brugergrupper og i øvrigt også hos kommunalpolitikere.

Vi synes det er et ret ædrueligt billede af, hvad det koster i lyset af, hvad de rer rejst af ønsker. Men det er klart, der skal være økonomi til det, og det er jo så en opgave for Folketinget, regeringen og kommunerne."

I tidligere økonomiaftaler har I været inde at aftale prioriteringer og effektiviseringer. Nu kommer i med modsatte værktøjer, hvordan skal offentligheden forstå det?

"Det er ikke på nogen modstrid med noget af det, vi har ønsket på området. Vi har i en række økonomiaftaler haft ønske om at få flere styringsværktøjer på området og også en mere simpel lovgivning. Det er der ikke opbakning til i Folketinget, og derfor har vi også taget imod den kritik og de ønsker, der har været rejst, og den vilje, der har været i Folketinget. "