KL kræver fem milliarder kroner til handicappede

Del artiklen:
"De midler regeringen tillader os at bruge, matcher ikke de løfter, regeringen giver befolkningen," siger KL-formand Jacob Bundsgaard med henvisning til socialområdet. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

KL vil have tilført så meget som fem mia. kr. til det specialiserede socialområde. Kommunerne er trætte af at være skydeskive for kritik fra handicappede, organisationer og regeringen.

Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, [email protected]

Borgere med fysiske eller psykiske handicap skal over de næste tre år opleve forbedringer for omkring fem milliarder kroner.

Sådan lyder det fra KL i en meddelelse, før de årlige økonomiforhandlinger med regeringen begynder i morgen, 18. maj.

KL har 13 forslag  til forbedringer på det specialiserede socialområde og vil lægge en plan, som skal gennemføres over tre år.

“Når man lytter til den politiske debat, er man ikke et øjeblik i tvivl om, at der er et stort ønske fra regeringen og Folketinget om at løfte socialområdet og dermed skabe en bedre hverdag for vores udsatte borgere. Og det ønske deler vi til fulde,” siger KL’s formand Jacob Bundsgaard i en meddelelse og fortsætter:

“Vi står dog også i en økonomisk virkelighed ude lokalt, hvor de midler, regeringen tillader os at bruge, ikke matcher de løfter, regeringen giver befolkningen. Dén balance skal vi i fællesskab have rykket.”

Planen vil som nævnt ifølge KL udløse ekstra udgifter for “op mod” fem milliarder kroner. Det præcise beløb vil KL ikke ud med før økonomiforhandlingerne. Politiken skriver, at der er tale om hele 5,5 mia. kr..

Læs også:
KL har 13 forslag til forbedringer af socialområdet

Kommunerne har gennem længere tid oplevet kritik fra blandt andet Christiansborg af håndteringen af socialområdet både fra Folketinget og brugerorganisationer. Og Ankestyrelsen finder fejl og mangler i rundt regnet hver anden af de klagesager, som styrelsen får fra borgerne.

Kritikken mod kommunerne går blandt andet på manglende faglig indsigt, og at økonomiske hensyn vejer tungere end fagligheden og borgernes behov. Den kritik er man kede af i kommunerne, og KL pointerer, at man i flere år har brugt flere og flere penge på socialområdet. Men den samlede ramme for, hvad kommunerne må bruge på velfærd, er defineret af regeringen, og når der også skal være plads til andre velfærdsområder som ældre, børn og folkeskole, er midlerne til socialområdet ikke uendelige, konstaterer KL.

“Vi vil bruge økonomiforhandlingerne til at sætte en fælles retning for, hvad vi vil med socialområdet. Og med de meldinger vi løbende ser i medierne fra Folketingets politikere og regeringen om behovet for et markant løft til området, ser vi det som en formssag, at regeringen også afsætter de nødvendige ressourcer til at indfri de store ambitioner,” siger Ulrik Wilbek, formand for KL’s Socialudvalg.

Det bliver på ingen måde en formssag at få fem milliarder kroner ud af statskassen til socialområdet. Det lader social- og ældreminister Astrid Krag (S) forstå. På regeringens vegne skriver hun til Politiken, at der “ikke skal herske tvivl om, at regeringen deler KL’s ambition om at styrke socialområdet. Kommunernes ønske til yderligere økonomisk løft er til gengæld ekstremt stort.”

Treårsplan med tre temaer

KL foreslår i notatet ‘Veje til styrkelse af socialområdet’ tre overordnede temaer, som kan indgå i en treårsplan:

  • En styrkelse af sagsbehandlingen, så samarbejdet mellem borger og sagsbehandler styrkes gennem mere tid, større fleksibilitet og styrket faglig kvalitet
  • En styrkelse af kvalitet, kapacitet og specialisering i indsatser og tilbud, så forudsætninger for både tidlige og mere indgribende hjælp på socialområdet kan styrkes
  • En styrkelse af forskning og viden, så der kan udvikles bedre viden om effekten af indsatser, og den tilgængelig viden kan udbredes til gavn for medarbejdere og borgere.

Kommuneekspert: KL-udspil er led i forhandling

KL’s forslag vil lægge beslag på over tre fjerdedele af det frie råderum til løft af de offentlige udgifter frem til 2025 , hvis man ser bort fra dækning af demografi og indgåede aftaler på erhvervsområdet. Men det skal man ifølge professor Kurt Houlberg fra VIVE ikke lægge så meget vægt på.

“Det er vel som i en enhver forhandlingssituation, at det næppe er realistisk, at det, som den ene part går ind med, ender med at blive resultatet. Der er, og skal være, et element af forhandlingsoplæg fra KL’s side,” siger han.

Kurt Houlberg siger, at det både handler om, at KL gerne vil have flere penge til området, men også at man vil presse på for at få regeringen til at justere de forventninger, som er hos borgerne.

“Det handler om begge dele. Det gælder om at få italesat de udfordringer som kommunerne har ikke bare med økonomien, men også de styringsmæssige rammer for at løse opgaven. Men set fra KL’s side er det også anledning til, at få italesat, at man mener at Folketinget og regeringen skaber nogle forventninger, som kommunerne ikke mener, at man har mulighed for at leve op til.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her