Der var store krav i tasken, da regionerne tidligere på dagen gik ind til sættemødet i Finansministeriet forud for de kommende økonomiforhandlinger med regeringen.

Regionerne kræver et løft af anlægsrammen på hele 2,4 milliarder kroner og et løft af servicerammen på 2,1 milliarder kroner. Dermed er det især på anlægsrammen, at Danske Regioner stiller store krav forud for økonomiforhandlingerne.

Man beder således om næsten en fordobling af det gennemsnitlige anlægsniveau fra 2010 til 2020, som har ligget på omkring 2,7 milliarder kroner. I 2021 fik man 3,5 milliarder kroner, hvilket allerede var et stort løft, men nu vil man helt op på 5,9 milliarder kroner i anlægsramme i 2022.

"Jeg synes ikke vi har råd til andet end at vi skal højere op på anlæg," sagde næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman på vej ind til dagens sættemøde.

"Hvis vi ikke får flere penge til anlæg, så kan det i værste fald betyde, at der er noget af bygningsmassen, der står og forfalder, og vi kan have apparaturer, der ikke kan blive fornyet på det rigtige tidspunkt. (...) Og der skal jo ikke meget fantasi til at forestille sig hvad det betyder, hvis eksempelvis en strålekanon ikke virker på det rigtige tidspunkt," uddyber Ulla Astman.

Også på driftsområdet står regionerne fast på, at man ikke kan stille sig tilfredse med blot at få en dækning af demografien. Stephanie Lose mener nemlig, at man ikke kan sammenligne udgiftsudviklingen i sundhedsvæsnet med andre typiske velfærdsområder.

"I sundhedsvæsnet vil det altid være sådan, at der er en regning for ny medicin og ny teknologi, der skal betales. Den bliver vi nødt til at starte med at betale. Altså man kan jo ikke forestille sig, at man ikke tager godkendt og anbefalet medicin i brug. Det vil sige, at hvis man ikke er villig til at løfte udover demografien, så vil demografibevillingen i virkeligheden underminere alt andet, som vi også er bundet til at betale. Så vi forventer bestemt en forståelse for, at man ikke kan 'nøjes' med at dække demografien i sundhedsvæsnet," siger regionernes formand, Stephanie Lose.

I Finansministeriets seneste økonomiske skøn forventer man en årlig demografisk udgiftsudvikling på godt 1 milliard kroner i regionerne. Det vil sige, at demografiudviklingen står for cirka halvdelen af det driftsløft på 2,1 milliarder kroner, som Regionerne kræver.

Efter sættemødet siger finansminister Nicolai Wammen, at Regeringens udgangspunkt for forhandlingerne er, at man vil dække det demografiske træk, merudgifterne til covid-19 og finde et "fornuftigt" niveau for anlæg. Derfor mener finansministeren ikke, at der bliver mulighed for at leve op til regionernes krav.

"Om det regionerne har spillet ud med, der siger jeg, at det er en meget stor ønskeseddel de har, og der bliver ikke mulighed for at imødekomme alle de ønsker," siger finansministeren.

Råderummet rækker næppe

Finansministeren er presset af et begrænset finanspolitisk råderum, hvor man kun har 6,5 milliarder kroner til nye velfærdsinitiativer frem til 2025. Hvis han løfter regionernes økonomi med én milliard kroner i 2022 udover demografien, så vil der altså ikke være meget tilbage til økonomiaftalen med kommunerne og finanslovsforhandlingerne til efteråret.

Anlægsudgifterne bliver nemmere for finansministeren at imødekomme, fordi løftet ikke nødvendigvis er varigt, men også her vil man være presset af den økonomiske virkelighed.

En række økonomer har således advaret om at stimulere bygge- og anlægsbranchen yderligere, fordi der er stigende priser og begyndende mangel på arbejdskraft. Derfor vil et stort løft af regionernes anlægsramme skubbe yderligere til en i forvejen ophedet byggebranche.

Det var da også en del af finansministerens overvejelser, da han kom ud fra sættemødet. Derfor mener han ikke, at man kan imødekomme regionernes krav til løftet af anlægsrammen.

"Sidste år gav vi en ekstra milliard til regionerne på anlægsområdet for at sætte gang i bygge- og anlægssektoren, og jeg tror alle der følger bygge- og anlægsområdet kan se, at der heldigvis er godt gang i den del af vores økonomi. Og derfor er der ikke behov for, at man på samme måde sætter en ekstra milliard af til det. Derfor er udgangspunktet, at vi vender tilbage til hvad man kunne kalde 'normale' tilstande på bygge- og anlægsdelen," sagde Nicolai Wammen.

Tilføjelse, 17. maj klokken 15:24

Efter sættemødet i forhandlingerne talte NB-Økonomi med Finansminister Nicolai Wammen. Citater fra Nicolai Wammen er indsat i artiklen efter vores oprindelige udgivelse.