Coronakrisen medførte i 2020 et så stort fald i de kommunale serviceudgifter, at den kommunale service målt i kroner og ører slet ikke er steget i det omfang, som den nye socialdemokratiske regering har lovet vælgerne.

De netop offentliggjorte regnskaber for kommunerne for 2020 viser, at kommunerne samlet brugte 2,55 milliarder kroner mindre til service i 2020 end den ramme, som kommunerne aftalte med den nye regering i september 2019.

Indregner man stigende udgifter til flere børn og ældre på i alt cirka to milliarder og en række tekniske korrektioner siden 2018, så brugte kommunerne reelt færre penge på service i 2020 end under VLAK-regeringen i 2018.

Målt i kroner og øre er den kommunale service altså faldet siden den nye regering trådte til, når man ser bort fra de ekstra udgifter til børn og ældre.

KL's næstformand Martin Damm (V) anerkender, at servicen er lavere, hvis man alene ser på kroner og ører, men det mener han ikke giver nogen mening.

"Det har været et specielt år. Det er meget svært at lave tidsserier med corona-året. Der er ekstraudgifter til noget og mindreudgifter til noget andet. Og så er tallet påvirket af teknikaliteter, som trækker serviceudgifterne ned med en milliard. Der var eksempelvis slet ikke noget snevejr i 2020, og samtidig blev ferieloven lavet om, så vi sparede nogle penge til den særlige feriegodtgørelse," siger han.

"Derfor giver tallene ikke et reelt billede af det faktiske niveau," siger han.

KL frygter tværtimod, at kommunernes budgetter kan komme unde pres i 2021, fordi en del af besparelserne i 2020 blot er udtryk for, at opgaver er skubbet til 2021.

Stor stigning i driftsudgifter skyldes teknik og stigende ledighed

Ifølge regnskaberne er kommunernes driftsudgifter som dækker både service og overførsler steget med 16,8 milliarder kroner, hvilket tidligere på dagen fik en række medier til at fokusere på kraftigt stigende udgifter i kommunerne på grund af corona.

Men det skyldes angiveligt manglende indsigt i den kommunale økonomi. Ud af de 16,8 milliarder skyldes PL-regulering cirka 3,5 milliarder kroner, og en række tekniske omlægninger tegner sig for cirka 2,9 milliarder kroner. Resten skyldes primært stigende overførselsudgifter, hvilket i høj grad er relateret til coronakrisen. Alene kommunernes kontante overførsler til borgerne steg således med 5,3 milliarder kroner.

Derudover bliver sammenligningen af driftsudgifterne mellem 2019 og 2020 påvirket af, at kommunerne i 2019 brugte 1,4 milliarder kroner mindre end de måtte på service i 2019.

Dengang skyldtes det, at forbrugstallene for første halvår pegede på, at kommunerne styrede direkte imod store bøder fra staten på grund af et truende overforbrug. Det fik dengang en stor del af kommunerne til at iværksætte spareplaner, som så viste sig at blive mere effektive end ventet.

Regnskabstallene viser, at der er store forskelle på, hvor mange penge kommunerne har brugt i forhold til budgettet. Som du kan læse i en mere detaljeret gennemgang i en særskilt artikel her på NB-Økonomi, så har hele 21 kommuner sparet mere end 1.000 kroner pr. indbygger, mens 28 kommuner faktisk har brugt mere på service end budgetteret.