Dobbelt så stor stigning i andel ledige i hovedstaden som på Fyn og i Sydjylland

Efter et år med corona er der nu en tredjedel flere ledige i hele landet. Stigningen er ujævnt fordelt i de otte arbejdsmarkedsområder, som landet er opdelt i.

Udgivet: 02/03/2021

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Efter et år med corona er andelen af arbejdsløse steget markant mere i hovedstadsområdet end i resten af landet - og næsten dobbelt så meget end på Fyn og i Sydjylland.

Det viser en opgørelse over udviklingen i ledigheden i de otte RAR-områder fra Jobindsats.dk.

De otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) koordinerer beskæftigelsesindsatsen, virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed i deres område.

At København har haft så stor en udvikling i andelen af ledige og Fyn og Sydjylland så lille skyldes forskellen på erhvervsstrukturen, lyder det fra Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri. Han er især optaget af påvirkningen fra de store byer.

"Der er flest virksomheder inden for oplevelsesområdet med hoteller, restauranter, butikker, rejseselskaber og luftfartsselskaber. Her er København særlig hårdt ramt," siger han.

Nedlukning af oplevelses-arbejdspladser i Københavns Kommune og af Københavns Lufthavn i Tårnby påvirker ledigheden i hele området, da mange pendler til job i de to kommuner.

Læs også:
FAKTA: En tredjedel flere arbejdsløse efter et år med corona

Bemærk: I en tidligere udgave af artiklen var vi komme til at vende farverne modsat i tabellen nedenfor. Det er nu rette, så rød er de hårdest ramte områder, og blå har den mindste stigning i andel arbejdsløse.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]