En fuldstændig gennemsnitlig familie kan i gennemsnit bruge 670 tusind kroner mere på en nyt parcel- eller rækkehus i Greve Kommune, end de kan i Lolland Kommune.

En fuldstændig gennemsnitlig familie kan i gennemsnit bruge 670 tusind kroner mere på en nyt parcel- eller rækkehus i Greve Kommune, end de kan i Lolland Kommune. - Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Store forskelle på, hvor meget en gennemsnitsfamilie kan købe hus for i hver kommune

På baggrund af forskelle i eksempelvis kommuneskat, takster i daginstitutioner og boligskatter, kan en gennemsnitsfamilie købe hus for 670.000 kroner mere i Greve Kommune end i Lolland Kommune. Se tal for alle kommuner her.

Udgivet: 25/02/2021

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Hvis en gennemsnitsfamilie skal købe hus i Greve Kommune, så kan de lægge budgettet 670.000 kroner højere, end hvis de skal købe hus i Lolland Kommune. Det er en forskel på hele 21,8 procent fra 3,07 millioner kroner i Lolland til 3,74 millioner kroner i Greve.

Det viser nye tal fra Boligsiden, der i samarbejde med Nordea Kredit har regnet på, hvor meget en gennemsnitsfamilie kan købe hus for i hver af landets kommuner med normale lånemuligheder.

Forskellen skyldes primært kommuneskatten, men drives også frem af forskellige priser på daginstitutioner, forskelle i grundskyld, forskel på varmeregningen og en række andre parametre.

I opgørelsen er en gennemsnitsfamilie defineret som et par, hvor den ene er lærer og den anden er sygeplejerske med to børn i henholdsvis vuggestue og børnehave.

Når man tager højde for de forskellige faste udgifter, som familien vil have, alt efter hvilken kommune de bor i, kan familien altså tillade sig at lægge et væsentligt højere bud på et nyt hus i nogle kommuner end i andre.

I top tre kan familien bruge flest penge på huskøbet i Greve Kommune, Billund Kommune og Rebild Kommune, hvor de kan bruge henholdsvis 3,74 mio., 3,68 mio. og 3,63 mio. kroner.

I bunden ligger kommunerne Lolland, Odsherred og Fanø, hvor familien kan låne til et huskøb på henholdsvis 3,07 mio., 3,09 mio. og 3,14 mio. kroner.

På landsplan kan gennemsnitsfamilien købe hus for 3,4 millioner kroner, hvilket er en meget lille stigning i forhold til sidste år, hvor familien kunne købe hus for 3,38 millioner kroner.

Læs også:
Danskerne får større valgfrihed på boligmarkedet - men ikke i alle kommuner

FAKTA - Forudsætninger for en gennemsnitsfamilie:

  • Forældrene i familien er i midten af 30´erne og består af en sygeplejerske og en lærer med 8-10 års joberfaring.
  • De har to børn i henholdsvis vuggestue og børnehave
  • Parret har en opsparing på 200.000 kroner, der kan bruges som indskud. Derudover har familien sparet op til advokat, flyttemand, ejerskifteforsikring, lettere istandsættelse af huset med videre.
  • Parret har et billån på 200.000 kroner, der afdrages over syv år.
  • De kører cirka 25.000 kilometer om året.
  • Parret købet et hus med et gennemsnitligt energimærke og i en gennemsnitlig stand.
  • Der ønskes et rådighedsbeløb per måned på 15.500 kroner (lidt mere end Finanstilsynets minimumsbeløb, men familien skal stadig passe på pengene.) Rådighedsbeløbet skal dække mad, rengøringsmidler, personlig pleje, frisør, tandlæge, briller, ferier, udflugter, gaver, aviser, eventuelle TV-pakker, opsparing til større ting som cykler, TV, mobiltelefoner, computere og så videre.
  • Rådighedsbeløbet skal til gengæld ikke dække faste udgifter som blandt andet forsikringer, fagforening, A-kasse, licens, telefon, daginstitutioner, boligskatter, el, vand, varme, renovation og vedligeholdelse.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]