Danskerne får større valgfrihed på boligmarkedet - men ikke i alle kommuner
Gennemsnitsfamilien har nu råd til 83 procent af alle huse, der er til salg i Danmark. Tallet gemmer på store kommunale forskelle, hvor familien kan købe præcis det hus de vil have på Læsø, mens de i Frederiksberg Kommune ikke kan købe et eneste hus.
Udgivet: 25/02/2021
I en række yder- og ø-kommuner kan en gennemsnitsfamilie købe mere eller mindre præcis det hus de har lyst til, mens samme familie kun kan vælge mellem under fem procent af husene i Nordsjælland, hvis økonomien skal hænge sammen. På landsplan har familien fået større valgfrihed det seneste år.
Det viser nye tal fra Boligsiden, der har opgjort gennemsnitsfamiliens købekraft på parcel- og rækkehuse i alle landets kommuner.
I opgørelsen er en gennemsnitsfamilie beregnet som en sygeplejerske og en lærer med en vis joberfaring, som har to børn i henholdsvis vuggestue og børnehave. Dermed tager opgørelsen også højde for takster i institutionerne, kommuneskatten, grundskylden mv. Se alle forudsætninger nederst i artiklen.
På landsplan har gennemsnitsfamilien fået større valgfrihed. Lige nu kan de købe 83 procent af de huse, der er til salg, mens de sidste år kunne købe 79 procent af husene. Ifølge Boligsiden og en boligøkonom, de har talt med, så skyldes stigningen primært, at renten er historisk lav, og at familien kan få kreditgodkendelse til et højere beløb, fordi lønnen er steget, og fordi familien får flere penge i børnefamilieydelse.
Udflytning fra byerne giver stor boliggevinst
Opgørelsen understreger den store økonomiske gevinst ved at flytte længere væk fra de større byer, hvor man ganske enkelt kan få meget mere for pengene. I eksempelvis Køge Kommune, hvor man med direkte tog kan komme til Københavns Hovedbanegård på 40 minutter, kan gennemsnitsfamilien vælge mellem 66 procent af alle huse. Skal man i stedet bo i Københavns Kommune, kan man vælge mellem tre procent af husene.Hvis familien er bosat i København, kan 40 minutters ekstra pendling hver vej altså give adgang til et væsentligt mere attraktivt hus, eller markant mere luft i økonomien.
Omkring Aarhus skal man ikke så langt væk
Samme tendens ses omkring Aarhus Kommune, men her vil en boligsøgning, der blot går udenfor kommunegrænsen udvide mulighederne markant. I selve Aarhus Kommune har gennemsnitsfamilien råd til 42 procent af husene, mens nabokommunerne ligger mellem 72 og 90 procent.
Arbejder familien eksempelvis i Aarhus Kommune, kan en køretur til nabokommunen Syddjurs mod nord udvide deres valmuligheder fra 42 procent til 90 procent af de huse, der er til salg.
Skal familien have fuldstændig valgfrihed på alle hylder, så skal de flytte til Læsø Kommune. Her vil gennemsnitsfamilien have råd til ethvert hus, der er til salg.
Hvis familien kan nøjes med ikke at bo i kommunens dyreste hus, kan de desuden vælge mellem 44 andre kommuner, hvor de vil have råd til mindst 90 procent af husene.
Se i kortet her, hvor stor en andel af husene, der er til salg i hver kommune, en gennemsnitsfamilie har råd til at bo i.
FAKTA - Forudsætninger for en gennemsnitsfamilie:
- Forældrene i familien er i midten af 30´erne og består af en sygeplejerske og en lærer med 8-10 års joberfaring.
- De har to børn i henholdsvis vuggestue og børnehave
- Parret har en opsparing på 200.000 kroner, der kan bruges som indskud. Derudover har familien sparet op til advokat, flyttemand, ejerskifteforsikring, lettere istandsættelse af huset med videre.
- Parret har et billån på 200.000 kroner, der afdrages over syv år.
- De kører cirka 25.000 kilometer om året.
- Parret købet et hus med et gennemsnitligt energimærke og i en gennemsnitlig stand.
- Der ønskes et rådighedsbeløb per måned på 15.500 kroner (lidt mere end Finanstilsynets minimumsbeløb, men familien skal stadig passe på pengene.) Rådighedsbeløbet skal dække mad, rengøringsmidler, personlig pleje, frisør, tandlæge, briller, ferier, udflugter, gaver, aviser, eventuelle TV-pakker, opsparing til større ting som cykler, TV, mobiltelefoner, computere og så videre.
- Rådighedsbeløbet skal til gengæld ikke dække faste udgifter som blandt andet forsikringer, fagforening, A-kasse, licens, telefon, daginstitutioner, boligskatter, el, vand, varme, renovation og vedligeholdelse.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36









































