Den stigende mangel på håndværkere i 2020 ser ud til at være stilnet af. Det betyder, at kommunerne får nemmere ved at igangsætte nye anlægsprojekter.

Den stigende mangel på håndværkere i 2020 ser ud til at være stilnet af. Det betyder, at kommunerne får nemmere ved at igangsætte nye anlægsprojekter. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Manglen på arbejdskraft i byggebranchen falder

Efter et 2020 med stigende mangel på arbejdskraft ser tendensen ud til at være knækket. Dermed får kommunerne nemmere ved at igangsætte nye anlægsprojekter.

Udgivet: 28/01/2021

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Den stigende mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen ser ud til at være stilnet af, og i byggebranchen er det nu kun 15 procent af virksomhederne der vurderer, at de mangler arbejdskraft.

Tallet har ellers være stigende i mange måneder, og i november var det hele 27 procent af byggevirksomhederne der vurderede, at de manglede arbejdskaft. Det var det højeste niveau siden maj 2018.

Den manglende arbejdskraft i byggebranchen satte sine tydelige spor i løbet af 2020, hvor et stort antal kommuner havde udfordringer med at realisere de anlægsprojekter man gerne ville sætte i gang, efter regeringen havde suspenderet anlægsloftet for 2020.

At det nu igen burde være nemmere at få fat i håndværkere betyder både, at kommunerne kan realisere nogle af de projekter, man blev nødt til at udskyde til 2021, men også at byggeopgaver burde blive billigere, fordi entreprenørerne ikke i samme omfang kan sætte prisen efter det manglende udbud.

Politisk stimulering ad flere omgange

Bygge- og anlægsbranchen har levet højt på, at man i 2020 har fået en stor politisk håndsrækning. Først fjernede regeringen anlægsloftet i marts for at holde hånden under branchen, som man forventede ville blive hårdt presset af coronakrisen.

Det betød i praksis, at kommunerne ikke længere var underlagt en begrænsing på, hvor mange penge de måtte bruge på byggeri og anlæg i 2020, hvor budgettet ellers normalt er reguleret af staten, for at undgå en overophedning i økonomien.

Dermed blev der rift om bygge- og entreprenørselskaberne, som kunne hjælpe kommunerne med at realisere anlægs- og byggeprojekter, som de normalt ikke ville kunne lave på grund af anlægsloftet.

Med finansloven for 2021 gav man endnu en håndsrækning til byggebranchen, da man lempede boligjob-ordningen, så man som privatperson i år kan få et endnu større skattemæssigt fradrag på sine byggeprojekter.

Sammenligner man brancherne på tværs, er bygge- og anlægsbranchen den branche, som er klart bedst stillet efter coronakrisen, og lempelsen af boligjobordningen må formodes at bidrage yderligere til branchens fremgang.

På Danmarks Statistiks konjunkturcyklus har bygge- og anlægsbranchen under hele coronakrisen ligget bedst til, og har under hele krisen har man ligget på et niveau, der er over det forventede i forhold til samfundets generelle kunjunkturer.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Emner: Byggeri

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]