Det kan ramme Dansk Folkeparti hårdt ved kommunalvalget i efteråret, at en afgørelse om om en tiltale mod Morten Messerschmidts for svig med offentlige midler i Meld og Feld er udskudt, så den store opmærksomhed på sagen og en eventuel retssag kommerciel at køre senere på året.

Derfor er det ikke kun sagens hovedperson, der kan være træt af bagmandspolitiets nu har meddelt, at beslutningen om en tiltale først kommer i andet kvartal. Dermed kan kan sagen få ny fokus under valgkampen til KV21.

Lige nu står Dansk Folkeparti i meningsmålingerne til at få omtrent 5-7 procent af stemmerne, hvilket er en voldsom nedgang i forhold til seneste kommunalvalg, hvor partiet i november 2017 lå på 15-20 procent i de nationale meningsmålinger.

Det resulterede dengang i et kommunevalg, hvor man på landsplan fik knap ni procent af stemmerne. Den store nedgang i meningsmålingerne kan betyde, at partiet mister mange pladser i kommunalbestyrelserne, og bliver et meget lille parti ved kommunevalget på landsplan.

Nedgangen bliver med al sandsynlighed kun værre, hvis bagmandspolitiet træffer en afgørelse i sagerne mod Morten Messerschmidt, som ender med en tiltale.

Det vil i så fald betyde, at Dansk Folkeparti til KV21 står med en rigtig kedelig blanding af historisk dårlige meningsmålinger og en næstformand, som nyligt er blevet tiltalt for svindel med offentlige midler. Dommen falder formentligt først engang i 2022 og dermed vil partiets limbo gå fra slemt til værre.

Modsat kan det naturligvis gavne Dansk Folkepartis kandidater, hvis Morten Messerschmidt helt slipper for tiltale i sagen om svindel med EU-midler.

Sårbare for landstendens

Landstendensen i meningsmålingerne er ekstra vigtig for Dansk Folkeparti i forhold til eksempelvis Venstre og Socialdemokratiet, fordi Dansk Folkeparti fik relativt få personlige stemmer ved KV21, og fordi partiet kun har en borgmesterpost.

Valgforskning viser på, at en landstendens rammer ekstra hårdt ved et kommunalvalg, hvis man har få personlige stemmer, fordi vælgere der stemmer på et parti frem for en kandidat i højere grad stemmer, som de gør ved et folketingsvalg, og er mindre påvirkede af lokale forhold.

Ved kommunevalget i 2017 var omkring 60 procent af Dansk Folkepartis stemmer personlige. Til sammenligning lå Socialdemokratiet og Venstre på henholdsvis 80 og 82 procent personlige stemmer.

En anden vigtig faktor, der skærmer for landstendensen er, hvis man har borgmesterposten. Her vil et stort lokalt stort kendskab og et særligt tilhørsforhold til borgmesteren betyde, at partiet på borgmesterposten ikke påvirkes i særlig høj grad af landstendensen.

Desværre for Dansk Folkeparti kan man dog kun drage nytte af den effekt i Læsø Kommune, som er den eneste kommune, hvor DF sidder på borgmesterposten.

Derfor vil Dansk Folkeparti samlet set ved KV21 være meget sårbare overfor en potentiel stor national nedgang.

Ny mand lurer i kulissen

Hvis Messerschmidts sag ender med en domsfæstelse, og han af den grund bliver nødt til at forlade politik, vil Dansk Folkeparti stå uden næstformand, og den oplagte kronprins i partiet vil være forsvundet.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at europaparlamentsmedlemmet Peter Kofod ved DFs årsmøde i november stormede ind i hovedbestyrelsen med et budskab om, at "Forandring kan være svært, men der er ikke noget alternativ", som var en slet skjult kritik af den nuværende formand, Kristian Thulesen Dahls, kurs.

Den store opbakning til Peter Kofod og hans kurs fra DFs bagland kan betyde, at interessen vil pege på den 30-årige EU-parlamentariker ved et potentielt skifte af næstformanden og udnævnelsen af en ny kronprins i partiet.