Hvis Københavns Kommune skal have dækket sine merudgifter til håndteringen af covid-19, så kræver det, at staten finder 4,7 milliarder kroner i yderligere kompensation til kommunerne. Det vil betyde, at Lemvig Kommune bliver overkompenseret med 29 gange mere, end kommunen skønner at have i merudgifter til håndteringen af covid-19.

Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi, der ser på, hvor store udvalgte kommuners merudgifter til håndteringen af covid-19 er i forhold til hinanden.

Opgørelsen sætter et stort spørgsmålstegn ved Finansminister Nicolai Wammens (S) løfte fra foråret om, at de øgede udgifter til corona "ikke må gå ud over servicen til børn og ældre".

Det er nemlig ikke muligt at kompensere kommunerne en efter en, og kompensationen skal derfor ske gennem bloktilskudsnøglen, der udelukkende fordeler midlerne efter kommunernes indbyggertal. Det vil betyde, at nogen kommuner bliver overkompenseret, mens andre bliver underkompenseret.

Dermed vil der også være nogen kommuner, der kan blive nødt til at skære på servicen, for at få regnskabet efter covid-relaterede merudgifter til at gå op.

Bloktilskudsnøglen er afgørende

Når kommunerne kompenseres som følge af politiske beslutninger eller udefrakommende faktorer såsom corona, så sker det gennem den såkaldte bloktilskudsnøgle.

Det var også sådan, man fordelte de 1,35 milliarder, som kommunerne i september fik udbetalt til at dække merudgifter til corona, som aftalt ved KL og regeringens økonomiaftale fra maj. Det er altså den kompensation, som har vist sig ikke at række året ud, og som kommunerne nu vil have forøget.

Konkret fungerer bloktilskudsnøglen sådan, at hvis man er enige om, at kommunerne eksempelvis under ét har merudgifter for en milliard, så vil en kommune med en procent af befolkningen modtage 10 millioner kroner.

Problemet er så, at en kommune kan have faktiske udgifter for 5 millioner, mens en anden har udgifter for 15 millioner. Dermed bliver den ene kommune underkompenseret, mens den anden bliver overkompenseret.

Kommunen der bliver underkompenseret må så finde andre områder at spare på, mens kommunen der bliver overkompenseret kan bruge pengene på ekstra service, skattelettelser, eller lægge pengene i kassen.

Præcis den mekanisme ser ud til at komme i spil, når kommunerne skal kompenseres for deres merudgifter til håndtering af corona.

NB-Økonomis opgørelse viser, at hvis Lemvig Kommunes ekstra nettoudgifter til corona skal dækkes gennem bloktilskudsnøglen, så vil det kræve en yderligere kompensation på samlet 162 millioner kroner. Det vil dog kun dække 3,5 procent af København Kommunes ekstraudgifter.

Tager man i stedet udgangspunkt i København Kommunes ekstraudgifter når man laver den statslige kompensation, vil det betyde, at Lemvig Kommune bliver overkompenseret med 29 gange deres faktiske merudgifter.

Enkelte kompensationer er ikke løsningen

Umiddelbart skulle man tro, at en løsning på problemet ville være, at kommunerne bliver dækket for deres udgifter enkeltvis. Her er det store problem, at det ville medføre, at man belønner kommuner, der kun i begrænset omfang har opgjort deres besparelser forbundet med corona, eller som har brugt så mange penge som muligt.

Omvendt ville man straffe kommuner, der har lavet beskeden bogføring og været sparsommelige med udgifterne.

Det ville samtidig motivere kommunerne til at bruge så mange penge som muligt, og ville dermed skabe et unødigt stort minus i statens kasse.

Derfor vil løsningen sandsynligvis være, at man forsøger at opgøre kommunernes samlede udgifter i 2020 til håndtering af covid-19, og giver kommunerne en kompensation, der svarer til deres samlede udgifter under ét, som fordeles efter bloktilskudsnøglen.

Hvad er den samlede udgift?

Regnestykket slutter dog ikke her. Det er nemlig ikke muligt at komme med et fuldkommen faktuelt tal på, hvad der er ekstraudgifter til corona. Derfor vil regeringen kunne sige, at kommunerne ikke har bogført alle besparelser som følge af corona, mens institutionerne i den modsatte ende vil kunne sige, at de ikke har fået dækket samtlige merudgifter.

I midten af tovtrækkeriet står KL, som skal forsøge at vurdere, hvor mange ekstraudgifter kommunerne egentlig har afholdt når man modregner besparelser på andre områder, som kommunerne og institutionerne antageligvis ikke har været ligeså nøjsomme med at bogføre som deres udgifter.

Herefter skal KL forsøge at forhandle en aftale på plads med regeringen, der under ét vil give kommunerne en kompensation svarende til deres afholdte nettoudgifter til håndtering af corona.

Det vil i sidste ende betyde, at nogle kommuner kan bruge flere penge end forventet i 2020, mens andre kan blive nødt til at skære i den kommunale service for at få regnskabet til at gå op.