En ny stor analyse fra VIVE påviser, at der kan være mange tusinde såkaldte spøgelsesborgere, som står opført i kommunernes CPR-registre, selvom de forlængst har forladt Danmark. De såkaldte spøgelsesborgere får udbetalt grøn check og udløser samtidig store tilskud og udligning til den kommune, hvor de fejlagtigt er registreret som indbygger.

Analysen kan ikke sætte et præcist antal på antallet af spøgelsesborgere, men påpeger at 53.519 af de borgere, som stod i kommunernes CPR-registre ved udgangen af 2019, ikke har haft nogen kontakt med nogen offentlig myndighed siden 2016 eller tidligere.

Analysen anerkender, at der kan være gode grunde til, at en borger slet ikke har haft nogen kontakt med det offentlige i tre år eller mere. Men analysen peger også på, at der sandsynligvis er en stor del af de 53.519 indbyggere, som reelt ikke bor i kommunen.

"I et scenarie, hvor det antages, at 25 % af de bopælsregistrerede uden kontakter til offentlige institutioner eller myndigheder i mere end tre år reelt set er forsvundne eller udrejste, peger analysen på, at bopælsregistret er overvurderet med lidt over 13.000 personer i 2019," hedder det i analysen.

Den omfattende VIVE-analyse, som er bestilt af Social- og Indenrigsministeriet peger på, at en fejlregistrering af et stor antal borgere "er central viden af samfundsmæssig betydning", fordi det er grundlag for udbetaling af sociale ydelser, SU mv., adgang til sundhedsydelser, opgørelse af indkomstskatter, tilknytning til valgkreds og udsendelse af valgkort samt som element i administrationsgrundlaget i kommunernes finansiering inklusive tilskuds- og udligningssystemet."

Antal fejlregistrerede er ikke ubetydelig

VIVE vil ifølge rapporten ikke forholde sig til, om Social- og Indenrigsministeriet bør skærpe kravene til CPR-kontrollen. Men analyseinstituttet fastslår alligevel, at "antallet af fejlregistrerede er ikke ubetydelig".

Samtidig påpeger konklusionen, at "betydningen af korrekt registrering formentlig [er] stigende. Der er da også tydeligvis mulighed for forbedringer, hvilket kan berettige udviklingsarbejdet i retning af øget kvalitet".

Forholder sig ikke direkte til stort antal rettelser i CPR-registeret i 2020

Rapporten er direkte afledt af, at Social- og Indenrigsministeriet i starten af 2019 fik en mistanke om, at der var alvorlige fejl i CPR-registeret, og derfor gav kommunerne ordre til at skærpe kontrollen og minimum hver tredje måned kontrollere de indvandrere, som ikke har haft nogen indtægt.

Kommunerne fik en frist første oktober 2019 til at få styr på CPR-registrene, men som NB-Økonomi tidligere har påvist, så viser data fra Danmarks Statistik, at mange kommuner først fik gennemført kontrollen i første halvdel af 2020 - og enkelte kommuner først i tredje kvartal 2020.

Det er påfaldende, at analysen ikke forholder direkte til den oprydning, fordi det må antages, at der ved udgangen af 2019 - som er det skæringstidspunkt analysen bruger - har været stor forskel i kvaliteten af kommunerne kontrol.

Påfaldende lavt ambitionsniveau i nogle kommuner

Det mest opsigtsvækkende resultat er, at halvdelen af kommunerne har skønnet, at det er under 95 procent af borgerne i deres kommune, som er korrekt registreret i CPR-registeret, samtidig med at 88 procent er " i meget høj grad eller høj grad" enige i, at "arbejdet med at sikre korrekt bopælsregistrering i din kommune fungerer godt".

Hvis fem procent eller mere er registreret på en fejlagtigt adresse, så ville det på landsplan svare til, at næsten 300.000 borgere var fejlregistreret i CPR-registeret. Det ville i givet fald betyde, at udbetalingen af et trecifret milliardbeløb i kommunal udligning og tilskud samt sociale ydelser skete på et meget usikkert grundlag.

Der er ikke noget i analysen, som underbygger, at den danske CPR-kontrol skulle være så mangelfuld, og VIVE nøjes med at konstatere, at "der kan være udfordringer med kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR i nogle kommuner, idet ca. halvdelen af kommunerne mener, at under 95 % af borgerne er korrekt bopælsregistret i CPR.".

55 procent bruger ikke robot-teknologi

Et andet bemærkelsesværdig tal er, at under halvdelen af kommuner bruger robot-teknologi til at finde især udlændinge, som ikke længere bor i kommunen. Det sker i praksis ved, at robotterne kan foretage automatiserede opslag i og krydsreferencer mellem fx e-indkomst og indrejseregistre eller lister over udenlandske statsborgere.

"Det er overraskende, at hele 53 % af kommunerne angiver, at de ”slet ikke” benytter dette redskab. Det er særligt overraskende, fordi mange af de kommuner, der anvender redskabet, udtrykker, at redskabet fungerer særdeles effektivt til at identificere borgere, der potentielt står fejlregistreret i registret," hedder det i analysen.

VIVE påpeger, at i en af de seks kommuner, som har deltaget i særlige dybtgående interviews, anvendes robotten som hjælp til at identificere udenlandske arbejdstagere, der ikke har haft en indkomst i 3 måneder. Det var netop en af de kontroller, som Social- og Indenrigsministeriet eksplicit har pålagt kommunerne at gennemføre.

Analysen indgår nu i det arbejde, som et særligt udvalg under Social- og Indenrigsministeriet er i gang med for at vurdere, om der skal stilles yderligere krav til kommunernes CPR-kontrol.