Herning er kendt som en meget aktiv idrætsby, og det kan ses i de kommunale regnskaber og budgetter. Kommunen har i gennemsnit brugt 1.019 kroner om året pr. indbygger på anlæg af idrætsanlæg og på betaling af lokaletilskud til idrætten i perioden fra 2008 til 2020.

Dermed har kommunen brugt næsten tre gange mere end landsgennemsnittet på 371 kroner pr. indbygger.

NB-Økonomi har opgjort tallene ved at se på kommunernes anlægsudgifter pr. indbygger til idrætsfaciliteter siden 2008 og tillagt 75 procent af de årlige lokaletilskud, som ifølge en analyse fra DGI er den del, som går til idrætsformål.

Når lokaletilskuddene regnes med, så er det fordi nogle kommuner vælger at bygge idrætsanlæg selv, mens andre foretrækker at give lokaletilskud til foreningernes egne lokaler.

Fakta: Sådan har vi gjort:

Vi har hentet netto anlægsudgiften pr. indbygger til følgende konti i REGK31 samt BUDK32 i Statistikbanken:

Derudover er kommunernes driftsudgifter til idrætsområdet på konto 3.38.74, lokaletilskud, indregnet som en driftsudgift til anlæg, idet der er tale om et tilskud til foreningers leje af private eller selvejende lokaler. I nogle kommuner er der overvejende kommunale faciliteter, som stilles til rådighed for foreningerne, i andre er der i overvejende grad private og/eller selvejende anlæg, som foreningerne lejer sig ind i.

For lokaletilskuddet er kun medregnet 75 pct. af de anførte udgifter. De resterende 25 pct. tilfalder som en tommelfingerregel ikkeidrætsforeninger, f.eks. spejdere, politiske og religiøse ungdomsforeninger m.v.

Disse principper følger den metodik, som DGI tidligere har benyttet.