Der har angiveligt reelt været 15.000 færre borgere i Danmark, end de officielle statistikker i flere år har vist. Årsagen er, at kommunerne har haft rod i deres CPR-registre, hvor udlændinge har stået registreret længe efter, de havde forladt Danmark.

Danmarks Statstik har netop offentliggjort tallene for udvandring i i tredje kvartal, og ud fra disse data kan antallet af såkaldte spøgelsesborgere estimeres.

Efter NB-Økonomi i starten af 2019 omtalte, hvordan kommunerne fik tilskud og udligning til de såkaldte spøgelsesborgere greb daværende økonomi og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) ind med en lodret ordre til kommunerne om, at de skulle få ryddet op i deres CPR-registre og dermed overholde lovgivningen.

Både indberetninger fra kommunerne til ministeriet og tal fra Danmarks Statistik viste imidlertid, at det gik langsomt med at få rettet op på CPR-registrene, og derfor har det indtil nu været svært at få et samlet overblik over, hvor mange spøgelsesborgere der har været i Danmark.

Danmarks Statstik har i dag offentliggjort CPR-data for tredje kvartal 2020, og nu tyder tallene på, at næsten alle kommuner har fået ryddet op. Ud fra tallene er det dog svært at afgøre, om en lille gruppe af kommuner stadig ikke har fået ryddet op eller om de bare hele tiden har haft fuldstændigt perfekt styr på deres CPR-register.

Tallene indikerer cirka 15.000 spøgelsesborgere

Det er umuligt præcist at opgøre, hvor mange udlændinge som står og har stået registreret i CPR-registrene, selvom de reelt har forladt Danmark.

Uanset hvor nidkær CPR-kontrollen er, så vil der altid være et vist antal borgere, som er udrejst uden at meddele det til CPR-registeret, og som kommunerne gennem efterfølgende kontrol sletter fra CPR-registeret.

Men det nye er, at kommunerne nu udfører en kontrol, så spøgelsesborgerne typisk bliver slettet allerede i det efterfølgende kvartal og ikke først efter mange år.

NB-Økonomi har derfor analyseret, hvor mange ekstra udlændinge, som kommunerne har udskrevet i 2019 sammenlignet med niveauet i de foregående to år. Ud fra de data peger det på, at der løbende har været cirka 15.000 såkaldte spøgelsesborgere i de danske CPR-registre - altså borgere, som var udvandret, men stadig stod i CPR-registeret.

Da NB-Økonomi første gang analyserede på det mulige antal spøgelsesborgere, skete det på baggrund af data fra blot fem kommuner, som af forskellige årsager havde ryddet op i deres CPR-register i 2018. På den baggrund nåede vi frem til et tal mellem 20.000 og 40.000.

Årsagen til, at det faktiske tal er lidt lavere, kan enten være fordi de resterende kommuner har haft lidt færre spøgelsesborgere, eller at de ikke har været helt så nidkære i deres oprydning.

Fire af de fem kommuner, som ryddede op i 2018, fik en stor økonomisk gevinst ud af det, fordi de dermed fik to-og trecifrede millionbeløb i den såkaldte udligning for faldende folketal. Dermed kan netop de kommuner har haft en særlig motivation til at være ekstra grundige.

Sådan har vi gjort:

På baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af udvandringer i BEV22 har vi beregnet, hvor mange ekstraordinære reguleringer, som kommuner har haft på folketallet. Rent praktisk har vi set på, i hvor mange tilfælde kommunerne har registreret en borger som udvandret før indeværende kvartal. For at identificere ekstraordinær oprydning har vi kun talt de kvartaler med, hvor der er udskrevet mere end 20 procent flere end i gennemsnittet af de to foregående års kvartaler.

Vi har antaget, at korrektionerne er sket efter første kvartal 2019, hvor sagen om rod i CPR-registrene blev rejst første gang. For de fem kommuner, som af forskellige årsager havde ryddet op i deres folketal allerede i 2018 (Gentofte, Frederiksberg, Esbjerg, Norddjurs og Hjørring) har vi medregnet oprydning i 2018 også.

Der er for nogle af de fem kommuner også sket oprydning i 2017, men de er ikke medtaget.

Vi har antaget, at den ekstraordinære oprydning giver et billede af, hvor mange spøgelsesborgere, som kommunerne har haft inden oprydningen, og det er ud fra dette tal, at vi har vurderet, hvor stor en effekt kommunerne har haft på deres udgiftsbehov.

Vi har ved estimatet af effekten på udligningen forudsat, at hver af de såkaldte spøgelsesborgere har udløst et ekstra udgiftsbehov på 100.000 kroner. Dette tal skal tages som et estimat, idet udgiftsbehovet for hver spøgelsesborger kan afvige markant fra kommune til kommune afhængig af den socioøkonomiske profil på de fejlregistrerede borgere.

Vi har alene set på, hvor stort et ekstra udgiftsbehov, som kommunerne har fået beregnet tilskud og udligning af. Effekten på udligningen vil variere fra 61 procent for enkelte kommuner og op til 93 procent for de fleste.