Det vil koste et ukendt milliardbeløb at gennemføre Venstres forslag om, at kommunerne ikke må skære i hjælpen til handicappede, når de bliver voksne.

"Vi taler formodentligt om et milliardbeløb," siger formanden for Socialchefforeningen Helle Linnet.

Venstre har ikke givet nogen anvisning på, hvor de mange penge skal komme fra, og derfor frygter Helle Linnet, at kommunerne ikke vil blive kompenseret for den store ekstraudgift, og dermed bliver tvunget til at tage pengene fra andre områder, som eksempelvis ældreplejen.

Venstre vil give garanti til handicappede

Venstres forslag - som allerede har fået støtte fra flere partier - siger ganske enkelt, at kommunerne ikke, som det er normal praksis, må skære i hjælpen til et handicappet barn, når det bliver voksent.

Tidligere var det en skarp grænse ved 18 år, hvor hjælpen til de handicappede blev revurderet, men med en nye ungeindsats sker det ofte mere glidende fra den unge bliver 15-25 år.

»Der må ikke ske en revurdering. Den støtte, man har fået tildelt, er den støtte, man har. Man skal ikke sidde og frygte, at støtten pludselig bliver sat ned,« siger socialordfører Marie Bjerre (V) til Jyllands-Posten, som de seneste uger har fortalt om handicappede børn, som mistede en del af deres hjælp, når de blev voksne.

Den eneste undtagelse fra garantien er ifølge socialordføreren, hvis kommunen kan dokumentere, at den har lavet klare fejl i grundlaget for den oprindelige bevilling, eller at en borgers livssituation har ændret sig, så den tildelte hjælp er unødvendig.

»Jeg mener ikke, at vi skal ændre på kommunens styring, og selvfølgelig kan og skal der være situationer, hvor der skal foretages en revurdering. Det er både i kommunens og borgerens interesse for eksempel, hvis ens livssituation ændrer sig eller ved at inddrage ny teknologi,” skriver Venstres socialordfører Marie Bjerre i en mailkommentar til NB-Økonomi.

Derfor koster forslaget milliarder

Virkeligheden ser angiveligt meget anderledes ud, hvis man ser det med kommunale øjne.

Formanden for Socialchefforeningen Helle Linnet forklarer, at en del af den hjælp til de handicappede, som typisk falder væk ved overgangen til voksenlivet, handler om udvikling.

Et typisk eksempel kunne være, at man giver børn og unge ekstra hjælp i et forsøg på at udvikle deres evner, så de eksempelvis bliver i stand til selv at tage tøj på eller assistere med at lave mad.

"Det skal sikre, at de kommer så godt ind i voksenlivet, som muligt," siger Helle Linnet.

Herefter er spørgsmålet, hvor længe man skal fortsætte med den indsats.

"Hvis man eksempelvis kan se, at en ung på trods af en målrettet pægadogigisk indsats aldrig kommer til eksempelvis at lave mad selv, skal man så fortsætte med den pædagogiske indsats," spørger Helle Linnet.

Når kommunerne har udviklet den handicappede så meget som det er muligt gennem børne- og ungdomsårene, så går hjælpen fra udvikling over til en form for vedligeholdelse, og det er den ændring, som mange familier til handicappede oplever som en markant nedskæring af hjælpen.

Hun understreger, at hun og hendes kolleger i de kommunale socialforvaltninger meget gerne vil opfylde et ønske fra Folketinget om ekstra hjælp til de handicappede, hvis der vel at mærke følger penge.

"Man skal politisk forholde sig til, at det kommer til at koste penge. Så må man jo lave undersøgelse af, hvad det vil belaste kommunerne med økonomisk. Og så må man se om den økonomi står mål med den ekstra livskvalitet," siger Helle Linnet.

Hvis der ikke føler ekstra penge med, så frygter Helle Linnet, at kommunerne bliver tvunget til at tage pengene fra andre borgere - eksempelvis de ældre.