Et stort flertal i Københavns byråd blev natten til onsdag enige om en budgetaftale for 2021. Den nye budgetaftale har fået navnet "Investering i velfærd og fremtidens grønne by".

Et stort flertal i Københavns byråd blev natten til onsdag enige om en budgetaftale for 2021. Den nye budgetaftale har fået navnet "Investering i velfærd og fremtidens grønne by". - Foto: Caroline Ryberg Albæk

København sprænger servicerammen for 2021 med budgetaftale

Trods udligningstab og uændret skat har København vedtaget budget, som overskrider servicerammen med 68 mio. kr. For hele landet peger seneste tal på 300 mio. kroners overskridelse af serviceramme, erfarer NB-Økonomi.

Udgivet: 03/09/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

På trods af et betydeligt tab på udligningsreformen og uændret indkomstskat har partierne på Københavns Rådhus indgået et budgetforlig, som sprænger kommunens andel af den fælles serviceramme.

Ifølge kommunens egne oplysninger indeholder det forlig man indgik til onsdag serviceudgifter i 2021 til 27.680,5 millioner kroner.

Dermed ligger Københavns Kommune ifølge NB-Økonomis beregninger 68 millioner kroner over den tekniske tildelte serviceramme inklusive kommunens forholdsmæssige andel af løftet på 1,5 millliarder kroner, som svarer til 158 millioner kroner.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger var overskridelsen af servicerammen i København et centralt element i diskussionen, da borgmestrene fra landets kommuner i formiddags holdt møde for at diskutere, hvordan kommunernes samlede budgetter kan holde sig indenfor de aftale rammer på både service og anlæg.

Københavns overskridelse er markant, fordi en række af de fattige yderkommuner ønsker at hæve deres serviceramme med mere end deres andel af det samlede løft på 1,5 milliarder kroner. Det vil de med et argument om, at de kommuner i de seneste år har afleveret serviceramme til de rige kommuner, simpelthen fordi de fattige kommuner ikke havde råd til bruge deres andel af servicerammen.

Budgettet fra København varsler dermed, at KL kan få svært ved at få kommunernes budget ned under servicerammen. På mødet i dag fik borgmestrene forelagt tallene for de enkelte kommuner, og ifølge NB-Økonomis oplysninger er der aktuelt en samlet overskridelse af servicerammen på 300 millioner kroner.

Men det vækker ifølge NB-Økonomis oplysninger bekymring, at en række kommuner angiveligt har meldt deres tekniske basisbudget inden de politiske forhandlinger ind, og dermed kan der meget vel komme nye ønsker til servicerammen. Som et eksempel har Guldborgsund angiveligt meldt en vækst på nul kroner ind i forhold til KL's teknisk udmeldte serviceramme, som ikke har fordelt de 1,5 milliarder. Men samtidig har Guldborgsund vedtaget et budget, som ifølge pressemeddelselsen fra kommunen indeholder forbedringer og aflyste besparelser.

København klar til at spare

Landes øvrige borgmestre kran dog glæde sig over, at Købenahvns overborgmester Frank Jensen (S) har fået en passus ind i budgetafatlen om, at man vil være med til at sikre, at kommunerne under ét kan overholde Økonomiaftalen for 2021. Derfor er man er indstillet på, at man måske tildeles en serviceramme, der er lavere end de budgetterede serviceudgifter:

"Parterne noterer sig, at der først er endelig klarhed over den fælleskommunale budgetproces efter indgåelsen af budgetaftalen. Såfremt den faseopdelte budgetproces betyder, at Københavns Kommunes serviceramme bliver lavere end 27.680,5 mio. kr., sænkes puljen til uforudsete udgifter på service og ved behov servicebufferpuljen tilsvarende", skriver kommunen på side 53 i budgetaftalen.

Servicebufferpuljen udgør 120 millioner kroner, og der er derfor givet rigeligt med luft i budgettet til, at man efter aftale med de andre kommuner kan sænke serviceudgifterne.

Rettelse 4.9. 2020 kl. 11.24: I afsnit fremgik det fejlagtigt, at København overskred servicerammen med 62 millioner kroner. Det korrekt er som angivet i underrubrikken på artiklen 68 millioner kroner.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Temaer: Budgetter

Emner: Københavns Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]