Kristian Jensen savner den politiske indflydelse.

Kristian Jensen savner den politiske indflydelse. - Foto: Ole Hald, TV MIDTVEST/

Kristian Jensen et år efter nedtur: Min arbejdsdag slutter klokken 14

For et år siden var Kristian Jensen indflydelsesrig næstformand i Venstre. I dag har han ikke arbejdsopgaver til at udfylde en almindelig arbejdsdag.

Udgivet: 31/08/2020

Del artiklen:

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV MIDTVEST. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

I tyve år har Kristian Jensen haft tunge poster i Venstre: Gruppeformand, skatteminister, udenrigsminister, finansminister og næstformand og kronprins i partiet. Men ikke det seneste år. Da han måtte gå som næstformand, mistede han også næsten alle sine arbejdsopgaver.

– Det er svært at forklare andre, hvor stor en forskel det er at have haft det pres i Finansministeriet med 70-80 timer om ugen og så gå til at have en arbejdsdag, der er slut, uden stress, klokken to om eftermiddagen, siger han til TV MIDTVEST.

Mandag er det præcis ét år siden, Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen trak sig fra Venstres ledelse på et dramatisk hovedbestyrelsesmøde i Brejning ved Vejle. Baglandet havde fået nok af flere års magtkamp i toppen af partiet.

I dag er Kristian Jensen ordfører for fri- og efterskoler, bæredygtighed og verdensmål. Den nye formand, Jakob Ellemann-Jensen, har fravalgt ham til de tunge og indflydelsesrige poster i folketingsgruppen.

– Jeg har vænnet mig fra at have dårlig samvittighed, når jeg går hjem fra Christiansborg klokken to om eftermiddagen, fordi så har jeg løst mine opgaver. Jeg kan ikke huske en eneste dag i ministerierne, at jeg har forladt ministeriet klokken to uden at have haft dårlig samvittighed. Det kan jeg gøre nu, fordi nu har jeg løst de opgaver, der ligger på bordet inden som politiker, fortæller han.

TV MIDTVEST har talt med den tidligere toppolitiker i anledning af etårsdagen for hovedbestyrelsesmødet i Brejning. Han savner indflydelsen, men siger at han prøver at få noget positivt ud af det. Blandt andet ved at have fået tid til at sidde i bestyrelsen for en efterskole i hans barndomslandsby Bøvling ved Lemvig.

– Jeg vil da hellere være med til at tage beslutningerne end sidde og se andre tage beslutningerne. Men jeg accepterer, at sådan blev det ikke, og så er jeg nødt til at få det bedste ud af det.

Kristian Jensen håber, at han kan gøre comeback på Christiansborg og arbejde sig ind på de centrale politiske poster igen.

– Man kan ikke leve i fortiden. Nogen gør, men man bør ikke. Jeg ved godt, at Brejning var skelsættende for mange, men jeg har ikke tænkt mig, at det er en slutsten. Jeg har ikke tænkt mig, at det er der, min politiske rejse skal ende. Jeg har tænkt mig, det skal være startstedet for noget nyt, og jeg vil stadigvæk være med til at påvirke Danmark og bringe mine ideer frem i debatterne og være med til at forandre og forstærke det Danmark, jeg holder af, siger han.

https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/et-aar-efter-kristian-jensens-nedtur-min-arbejdsdag-slutter-klokken-14

Redaktionel kontakt:

Niels Olsen

tlf.: +4529691291

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV MIDTVEST ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]