Skattestigninger er normalt ikke en mærkesag, man forbinder med Konservative Folkeparti. Men i de første udkast til kommunalbudgetterne for 2021, er det næsten kun konservative borgmestre, der lægger op til at hæve kommuneskatten mere end den tildelte skatteramme.

Det viser ifølge borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K), hvem der har været med ved forhandlingsbordet, da man lavede udligningsreformen:

"Udligningen er lavet med kirurgisk snit, hvor man har ramt de konservative kommuner og hjulpet vennerne. Det her viser tydeligt, hvem der sad med ved forhandlingsbordet, og hvem der blev smidt ud," siger Henrik Rasmussen.

Ud af de i alt otte kommuner med en konservativ borgmester, er det kun Høje-Taastrup og Sorø, som ikke tabte på udligningsreformen. Af de resterende seks kommuner lægger alle kommuner undtagen Frederiksberg ifølge NB-Økonomis oplysninger op til at hæve skatten.

Det er dårligt nyt for borgerne i Helsingør, Vallensbæk, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm, som altså kan forvente at betale mere til kommunekassen i 2021.

Udover at alle fem kommuner har en konservativ borgmester, har kommunerne også det fællestræk, at de alle ligger i top-20 blandt landets kommuner, når man ser på højeste udskrivningsgrundlag per indbygger. Altså netop den gruppe af kommuner, som regeringen ville tage penge fra.

Ikke blot den forventede stigning

Overordnet er der to ting, der gør de fem kommuners skattestigning særlig bemærkelsesværdig. Først og fremmest vil de alle hæve skatten med mere end den tildelte skatteramme, som angiver, hvor meget hver kommune som minimum må hæve skatten med, uden at blive mødt med sanktioner.

For det andet er de fem konservative kommuner - med undtagelse af Rudersdal - de eneste, der ifølge NB-Økonomis oplysninger vil hæve skatten udover den tildelte skatteramme. Dermed skal kampen om at få del i en særlig ekstra skatteramme med al sandsynlighed primært foregå mellem de fem konservative kommuner.

Ifølge Henrik Rasmussen er det et udtryk for, at den tildelte skatteramme ikke er baseret på de faktiske udligningstab:

"Vi er pålagt en udligning, der er dybt urimelig, og som ikke er retvisende for vores kommunes økonomi. Skatterammen afspejler ikke de reelle tab, vi har oplevet på udligningen. Den viser kun regeringens beregnede tab," siger han.

Blandt andet har flere af de konservative borgmestre henvist til, at tabet fra den mistede kompensation til fejl i ældre- og udlændingedata har ramt dem særligt hårdt. De tab tæller ikke med i den skatteramme, kommunerne har fået tildelt, da den alene er opgjort ud fra regeringens beregnede tab på udligningen isoleret.

Dermed kan de konservative kommuner risikere at skulle gennemføre skattestigninger, der overskrider den samlede pulje på 430 millioner kroner. Vælger man at gøre det, giver det meget store sanktioner til kommunerne, som derfor er nødsaget til at hæve skatten væsentligt mere end tiltænkt, fordi en stor del af de ekstra provenue betales som sanktion.

Til trods for den ugunstige sanktionsordning vil Henrik Rasmussen ikke afvise, at man kan blive nødt til at hæve skatten udover den samlede skatteramme, og dermed tage sanktionerne med. Sker det, er han ikke i tvivl om, hvem ansvaret ligger hos:

"Fordi regeringen har lavet så skæv en udligning, må de også stå til ansvar for, hvis der kommer serviceforringelser eller skatten bliver hævet. Vi kan blive nødt til at hæve skatten med sanktioner, hvis vi vil undgå at give borgerne dårligere service," siger han.

Tilføjelse, tirsdag den 25. august klokken 13:53:

Det fremgik tidligere af artiklen, at det kun var konservative kommuner, der ville søge om at få del i den ekstra skatteramme. Vi er efter deadline blevet gjort opmærksomme på, at også Rudersdal har søgt om at hæve kommuneskatten udover den tildelte skatteramme. I alt vil Rudersdal hæve skatten med 50 millioner kroner, men er tildelt skatteramme til at hæve med 23 millioner. De 50 millioner svarer i alt til en stigning i udskrivningsprocenten på 0,3 procent.