Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark - Foto: Free

Kommunerne suspenderede anlægsloftet og nu mangler byggeriet medarbejdere

Store dele af erhvervslivet har skruet ned for nye ansættelser og oplever faldende omsætning, men i byggeriet er det anderledes. Her er der er mangel på arbejdskraft. Beskæftigelsesystemet må mere i sving, mener SMVdanmark

Udgivet: 24/08/2020

Del artiklen:

Ledige, der synes jobsituationen ser sort ud under coronakrisen, kan måske med fordel kigge mod byggeriet.

Mens antallet af nye stillingsopslag generelt er faldet med 16 pct. under corona-krisen, er den steget med 26 pct., når det gælder bygge- og anlægserhverv.

Samtidigt har bygge- og anlægsbranchens omsætning sneget sig næsten uskadt gennem perioden, med en nedgang på kun 1 pct. fra marts til maj, sammenlignet med samme periode sidste år. Det står i skærende kontrast til bl.a. hotel- og restaurationsbranchen, der har oplevet en omsætningsnedgang på 58 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik og jobindsats.dk

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark forklarer det med, at byggesektoren ikke har været lukket ned under coronaudbruddet og så skal man ikke tage fejl af, at den offentlige sektor har bidraget gevaldigt til den situation.

Den offentlige sektor har sat meget i gang

"Før krisen havde branchen så meget arbejde, at de knap kunne følge med. Nu er ventetiden på en håndværker måske lidt kortere, men der er stadig stor aktivitet. Derudover har den offentlige sektor sat mange projekter i gang, efter det blev besluttet at suspenderede kommunernes anlægsloft, der ellers lægger et loft over investeringerne," siger han i en pressemeddelelse.

Læs også:
Fattige kommuner gældsætter sig for tre milliarder til anlægsprojekter

Næsten hver 3. bygge- og anlægsvirksomhed i SMVdanmark meldte i 1. kvartal, at de var begrænset i deres muligheder som følge af mangel på arbejdskraft. Dermed er byggeriet klart den branche, der er mest ramt af ikke at kunne finde tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere.

"Når en virksomhed ikke kan finde nok dygtige medarbejdere, må de i yderste konsekvens takke nej til nye ordrer. Det er skidt, både for virksomheden og samfundsøkonomien. Byggeriets situation betyder, at beskæftigelsesystemet må mere i sving, fx ved at opkvalificere ufaglærte og i det hele tage have fokus på, at her er en branche, der står klar med åbne arme, når det gælder ledige," siger Jakob Brandt.

Læs analysen her

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:30

Emner: Byggeri, Jobcenter, A-kasser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]