Når økonomidirektørerne fra landets kommuner mødes på mandag, starter kampen om, hvordan servicerammen skal fordeles mellem kommunerne. Flere kommuner lægger op til at hæve servicen mere end den umiddelbare fordeling af servicerammen tilskriver dem, og det kan derfor blive ekstra svært at få enderne til at mødes i år.

"Vi skal nok nå en aftale, men vejen kan godt blive lidt knoppet den her gang. Ikke mindst fordi der i nogle kommuner, som har været igennem meget hårde besparelser, er en forventning om, at man nu takket være udligningsreformen kan rette op på en del af det. Så jeg tror, at der bliver noget tale om," siger Nyborg borgmester Kenneth Muhs (V).

Han møder op med et ønske om en uvidelse af kommunens serviceramme på cirka 32 millioner kroner, hvilket er cirka fire gange kommunens forholdsmæssige andel af forhøjelsen af servicerammen for alle kommuner.

Fordelingen af servicerammen afgør, hvor meget alle landets kommuner kan bruge på daginstitutioner, hjemmepleje, skolelærere og andre serviceområder, og det er derfor fuldkommen afgørende for de fleste kommunale områder, hvor meget serviceudgifterne vil udvikle sig i de enkelte kommuner.

I alt må kommunerne under et hæve servicen med 1,5 milliarder, som er den forøgelse af servicerammen, som regeringen og KL med økonomiaftalen i juni måned blev enige om.

Haderslevs borgmester Hans Peter Geil (V) møder op med et ønske om godt 30 millioner kroner, men det svarer ifølge borgmesteren til kommunens andel af væksten i servicerammen.

"“Jeg har været med i mange år, og det er jo den samme stammedans hvert år, men jeg tror at der en stor solidaritet om at sikre, at vi overholder rammen. Det tror og håber jeg på, men det er en ny situation, fordi kommunerne ikke længere venter på en afklaring af finansieringstilskud og udligning," siger han.

Udligning besværliggør fordelingen

Normalt har det været sådan, at mange kommuner ikke har haft finansiering til at hæve servicen, og det har derfor primært været de rige kommuner, der har haft mulighed for at udnytte en større andel af servicerammen.

I år ser billedet ganske anderledes ud, fordi mange af de kommuner, der har fået store udligningsgevinster også vil omsætte gevinsterne fra den øgede finansiering til bedre service. Og her vil mange af netop de kommuner, som tidligere ikke har haft råd, kræve større serviceforhøjelser end andre.

Omvendt ser det ud til, at de typisk rige kommuner, som har tabt på udligningen, ikke vil lave forringelser af servicen, men i stedet finansiere bedre service med skatteforhøjelser eller ved at trække på kassebeholdningen.

Man står derfor i en situation, hvor langt de fleste kommuner har finansieringen på plads til at hæve servicen, men er afhængige af, at de kan overtale andre kommuner til at holde igen.

Og det må altså være de rige kommuners tur til at holde igen nu, siger Kenneth Muhs:

"Hele præmissen for udligningsreformen har været, at vi har haft skævvridning i vores muligheder for at levere service til borgerne på en mere lige og retfærdig måde. Jeg er derfor grundlæggende uenig i, hvis det er man siger, at vi bare fortsætter som hidtil, ved at de kommuner som har tabt på udligningen bare sætter skatten op og fortsætter som hidtil," siger han.

Kenneth Muhs peger på, at de fattige kommuner i årevis har sparet, og at det også må være muligt i de rige kommuner.

Svært at afgøre, hvem der står for tur

Når man skal se på, hvem der står forrest i køen til at få andel i den forøgede serviceramme, er der mange måder at opgøre det på. En metode er at se på, hvordan serviceudgifterne har udviklet sig de seneste år, hvilket man kan læse om i dagens analyse på NB-Økonomi, hvor vi også laver beregningen i forhold til udviklingen i kommunernes udgiftsbehov. Det kan du læse meget mere om ved at klikke på artiklen nedenfor.