De skrækkelige billeder fra et plejecenter i Aarhus har fået kravet om mindstenormeringer på ældreområdet til at rumstere på Christiansborg forud for årets finanslovsforhandlinger. Dansk Folkeparti har direkte sat det på dagsordenen, men en række andre partier har også gjort sig til talsmænd for, at det kræver mere personale at løse problemet.

NB-Økonomi har derfor regnet på, hvad det vil koste at indføre minimumsnormeringer på plejehjem og plejecentre.

Ingen - heller ikke Dansk Folkeparti - vil på nuværende tidspunkt konkretisere kravet. Aarhus Kommune har en normering, som er omkring 11 procent over landsgennemsnittet ifølge data opgivet til en analyse fra VIVE om normeringerne.

Hvis politikerne vil fastholder kravet om mere personale med udgangspunkt i sagen fra Aarhus, så kunne det logisk medføre et krav om mindstenormeringer, som er i hvert fald 15 procent over det nuværende landsgennemsnit. Det vi i givet fald koste omkring to milliarder kroner, men kun give marginale forbedringer i Aarhus.

Hvis Folketinget fjerner koblingen til Aarhus og kun kræver en mindstenormering på det nuværende landsgennemsnit, så vil det kun koste omkring 420 millioner kroner.

Se her, hvor meget forskellige mindstenormeringer vil koste, og i hvilket omfang det vil hjælpe:

Ingen vil konkretisere kravet

Hos Ældresagen siger Nina Bruun, ansvarlig for plejehjemsområdet, at man ikke vil stille konkrete krav til mindstenormeringer.

”Der skal være medarbejdere nok til at opfylde de behov, der er på de enkelte plejehjem, men det er svært at sætte en generisk fast grænse der passer alle steder, da forholdene de enkelte steder kan være meget forskellige. I stedet for at kalde det minimumsnormeringer, mener vi der skal findes en model, som er væsentligt anderledes end den vi har nu, og det kræver en større revolution på området,” siger hun.

Hun understreger desuden, at bedre normeringer ikke kan løse udfordringen alene, men at der også er behov for et kig på organisation, kultur og ledelse. Ældresagen vil ifølge Nina Bruun gerne indgå i den politiske drøftelse af sagen, og hjælpe med at se på, hvordan man kan skabe bedre rammer på området.

Også hos Dansk Folkeparti er man tilbageholdende med at stille konkrete krav.

Her oplyser presseafdelingen til NB-Økonomi, at man ikke er kommet nærmere et konkret krav siden sommergruppemødet for to uger siden, hvor lancerede kravet om minimumsnormeringer i ældreplejen.

Det centrale element er for Dansk Folkeparti, at man med minimumsnormeringer til daginstitutioner frygter, at pengene i kommunerne bliver taget fra de ældre, som ikke på samme måde har et minimuskrav.

Sådan har vi gjort:

Danmarks Statistik offentliggør ikke data for normeringen på plejehjem og plejecentre, og derfor er bedste data de oplysninger, som kommunerne har givet til en rapport, som FOA og Ældresagen i vinter fik udarbejdet hos VIVE. (Normeringer på danske plejecentre - Et overblik baseret på en survey blandt plejecentre – 2019).

Dataene angiver alene normeringen på de forskellige vagttyper, og det er på baggrund af disse tal, at vi har udregnet det samlede personaleforbrug pr. ældre. For at få samlede tal for kommunen har vi sammenholdt VIVE-dataene med antallet af beboere på plejehjem- og centre i hele kommunen fra Danmarks Statistik.

Ved omregningerne er antaget, at en medarbejder har en effektiv arbejdstid på 1450 timer om året og i gennemsnit koster 330.000 kroner.