Den nye ret til tidlig pension for borgere med mange år på arbejdsmarkedet vil påvirke de enkelte kommuners økonomi. Kommuner med relativ få borgere på førtidspension, seniorpension og fleksjob vil tabe penge, mens kommuner med en høj andel af borgere på de pågældende ydelser kan få en gevinst.

Men alt tyder på, at effekterne bliver begrænsede.

”Det kan have en effekt, men det vil være en beskeden effekt," siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen fra Hjørring, der er en kommune med relativt mange borgere på tidlig tilbagetrækning.

Årsagen til, at den nye tidlige pension påvirker kommunernes økonomi, er to bevægelser. I det omfang, den tidlige pension reducerer antallet af borgere på især seniorpension og flexjob, vil det reducere statens bloktilskud til kommuner. Men samtidig vil kommunerne spare penge, når de skal betale ydelser til færre borgere.

Tabet af bloktilskud er større end besparelsen for kommuner med en lavere andel af borgere på seniorpension og flexjob end landsgennemsnittet, mens det modsatte er tilfældet for kommuner med en større andel end landsgennemsnittet.

"Alt, hvad der ændrer balancen i forhold til korte og lange uddannelser, har betydning for kommunernes økonomi. I en årrække har reformerne på arbejdsmarkedsområdet placeret regningen i yderkommunerne. Det kan det her ændre på, men det er umuligt at sige hvordan," siger Leif Johannes Jensen.

Derfor bliver effekten begrænset

Årsagen til den lave effekt på kommunekasserne er, at det kun forventes at være en meget lille del af de nye tidligere pensionister, som senere ville have fået seniorpension eller flexjob.

Hvis tallet ender på blot 10 procent, så viser en grov udregning i skemaet herunder, at en kommune med en lav andel af borgere på seniorpension eller flexjob vil opleve et tab på omkring 28 kroner per indbygger og modsat vil en kommune med en høj andel vinde cirka 57 kroner per indbygger.

Årsagen til, at den nye tidligere pension forventeligt ikke vil aflaste især seniorpensionsordningen mere, er, at de to ordninger vil appellere til forskellige grupper.

Folk, der rent lægeligt er nedslidte, vil normalt altid foretrække seniorpensionen. Dels fordi satsen er højere, dels fordi de kan få den allerede seks år før pensionsalderen. Modsat vil den tidlige pension allerede fra 2022 tidligst træde i kraft fire år før pensionsalderen, og for den største del blot to år før pensionsalderen.

Dermed vil tidlig pension primært tiltrække borgere, som ikke er berettiget til førtidspension, seniorpension eller et flexjob. Og de borgere vil kun aflaste de nuværende ydelser for nedslidte, hvis de i løbet af deres tidlige pension ville være blevet nedslidte og berettiget til en seniorpension eller et flexjob, hvis de havde fortsat med at arbejde.