De kommunale økonomiforvaltninger kan ånde lettet op. Social- og Indenrigsminister Astrid Krag har udskudt nedlæggelsen af den obligatoriske registrering af betalingskommuneborgere i CPR-registeret fra 1. juli i år til 1. januar 2021.

Beslutningen betyder, at kommunerne har seks måneder ekstra til at indføre nye systemer, som kan sikre at de har styr på de regninger, som de skal sende til andre kommuner, som skal betale for eksempelvis skoleophold eller institutionspladser.

Udskydelsen sker efter en række kommuner her i NB-Økonomi har påpeget, at det særlige betalingskommunefolketal i CPR-registeret i mange kommunale forvaltninger bruges til at styre kontrollen med udskrivelsen af mellemkommunale afregninger.

De førende konsulenthuse på området Dataproces og BDO er klar med IT-løsninger, der kan erstatte kommunernes lokale systemer baseret på betalingskommunefolketallet.

De to konsulenthuse kan med afskaffelsen af betalingskommunefolketallet forvente øget efterspørgsel efter de nye produkter - og det sker ironisk nok få uger efter regeringen pålagde kommunerne at nedbringe forbruget af eksterne konsulenter.

Astrid Krag oplyser i et svar til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, at ændringsforslaget betyder, at kommunerne også efter 1. januar 2021 frivilligt kan registrere de borgere, som kommunen har betalingskommuneforpligtelen overfor.

Men det kan kommunerne angiveligt ikke bruge til ret meget, fordi dataene med frivillighed ikke længere er komplette, fordi den kommune som skal udskrive en regning er afhængig af, at den som skal modtage regningen har registreret deres borgere med den særlige betalingskommunekode.

“Det gør ikke nogen forskel, hvis de gør det frivilligt. Hvordan skal vi lave kontrollen, hvis ikke vi kan være sikre på, at alle kommuner har registreret det?” spurgteger økonomidirektør Bodil Kristensen fra Morsø Kommune allerede for en uge siden her i NB-Økonomi . “Det er ikke gennemtænkt”.

Ministeriet har ikke forholdt sig til spørgsmålet fra økonomidrektøren på Mors.