Turistsæsonen skulle til at i gang, påsken stod for døren - men døren er knaldet i; der kommer ingen turister, hotellerne er tomme, restauranterne lukkede, og det samme er museerne og andre fritidsaktiviteter. Ingen vandlande, ingen sommerhusudlejning, intet.

Det rammer hele landet, men nogle kommuner hårdere end andre.

"Vi er jo i den grad en turistkommune, som lever af kulturoplevelser, og når der bliver lukket ned for al turisme, så sender det voldsomme chokbølger gennem systemet. Så er der færre private, som skal have udført anlægsopgaver, og det forplanter sig gennem systemet," som Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), sagde til NB-Økonomi forleden.

Der er to sider af problemet, nemlig hvad en kommunes borgere arbejder med, og hvilke brancher, kommunens virksomheder befinder sig i. Vi har her valgt at se på det første, altså kommunens borgere.

På landsplan er godt seks procent af de beskæftigede danskere ansat i brancherne hoteller, restauranter, kultur og fritid, men der er store afvigelser.

Og afgivelserne er somme tider overraskende.

Det er klart, at Københavns Lufthavns hjemkommune, Tårnby, ligger højt på listen, også selv om lufthavnens egne ansatte ikke indgår; kommunen har mange hoteller. Det er måske mere overraskende, at Ishøj og Albertslund er blandt de kommuner i landet, som har flest beskæftigede i disse brancher, men det skyldes typisk udpendling, for eksempel til København og Frederiksberg, som selv ligger højt på listen; København ligger faktisk i top med 9,6 procent af de beskæftigede borgere i job inden for turisme- og oplevelsesbrancherne.

Samlet ser listens top således ud:

Sammenbruddet i oplevelseserhvervene påvirker selvfølgelig ikke kun de borgere i en kommune, som er beskæftiget dér. Virkningen forplanter sig, som Helsingørs borgmester udtrykte det, gennem systemet: mennesker uden arbejde efterspørger selv færre varer og tjenester. Det samlede tab ender på kommunens regnskab i form af mistede skatteindtægter og øgede udgifter til dagpenge og kontanthjælp.