Folkebibliotekerne har været lukket siden 12. marts på grund af coronavirus og i den periode er bibliotekernes digitale udlån steget meget.

Folkebibliotekerne har været lukket siden 12. marts på grund af coronavirus og i den periode er bibliotekernes digitale udlån steget meget. - Foto: NB-Medier

Kommuner åbner op for flere lån i det digitale bibliotek

Ny undersøgelse viser, at flere kommuner forhøjer grænsen af antal udlån i det digitale bibliotek, fordi interessen for at låne er steget kraftigt under coronakrisen.

Udgivet: 31/03/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Selv om de fysiske biblioteker rundt i landet er lukket på grund af risikoen for coronasmitte, viser nye tal fra Danmarks Biblioteksforening, at udlånet af flere materialer er steget - vel og mærke udlån af digitale materialer såsom e-bøger, film og lydbøger.

Helt nye tal fra en henvendelse til kommunerne viser, at bibliotekernes "eReolen" i den første karantæneperiode fra den 12. til 19. marts 2020 havde et gennemsnitligt dagligt udlån af e-bøger og netlydbøger på 24.001, mod et gennemsnitlig dagligt udlån på 15.607 i februar 2020.

Udlånet via Bibliotekernes "Filmstriben" var fra den 17. til 23. februar 2020 samlet på ca. 26.000 visninger, mens det fra den 16. til 22. marts 2020 var steget til mere end det dobbelte med 55.000 visninger pr. uge.

Grænse på tre digitale udlån forhøjes

Bibliotekerne har en fast månedlig kvote på udlån af digitale udlån pr. borger på typisk tre e-bøger og film pr. måned. Kvoterne er sat, fordi det er dyrere for bibliotekerne at udlåne digitale materialer i forhold til de fysiske materialer.

Undersøgelsen fra Danmarks Biblioteksforening viser (figur nedenfor), at denne ellers faste kvote i rigtig mange kommuner netop nu bliver øget, for at efterkomme den stigende låneefterspørgsel fra borgerne på digitale materialer. Det betyder samtidigt, at det vil koste dyrt på bibliotekernes budgetter, fordi de betaler til forlag og forfattere for hvert digitalt udlån der foretages, i modsætning til fysiske bøger, som kan udlånes til de er slidt op, når først bibliotekerne har købt dem. Så på den måde er bibliotekerne med til at støtte andre trængte erhverv som f.eks. forfatterne under krisen.

null

Bibliotekerne tilbyder online service

Undersøgelsen viser desuden, at mange biblioteker har iværksat nye online tilbud, som konsekvens af, at bibliotekerne er lukkede for fysiske besøg. Blandt andet tilbyder bibliotekerne digital vejledning og formidling af læsning på alle mulige digitale platforme.

”Jeg er glad for, at mange kommuner i denne tid øger udlånsvolumen, så borgerne kan låne mere fra det digitale bibliotek, mens de er nødt til at blive hjemme” siger Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening.

Han opfordrer til at kommunerne åbner endnu mere for de digitale ressourcer, sådan at borgerne kan låne mere samtidig med, at kommunerne selvfølgelig skal være opmærksomme på de økonomiske konsekvenser for bibliotekerne.

"Vi er i en tid, hvor det er nødvendigt med ekstraordinære tiltag, og det digitale bibliotek understøtter det behov, samfundet har for at folk kan blive hjemme og være sammen, også hver for sig. Det gælder både voksne og børn der har behov for at læse, se og lytte for at få perspektiv ude i hjemmene," siger Steen Bording Andersen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:27

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]