
De Radikales politiske leder Morten Østergaard (th.) truer nu med at vælte statsminister Mette Frederiksen (S) den 5. juni, hvis ikke der ligger en klimaplan. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De Radikale truer med at vælte regeringen uden klimaplan
De Radikales Morten Østergaard vil vælte regeringen, hvis klimahandlingsplan ikke er på plads inden 5. juni.
Udgivet: 26/02/2020
De Radikale truer med at vælte regeringen, hvis der ikke er en aftale om en klimaplan inden grundlovsdag 5. juni.
Det siger politisk leder Morten Østergaard til Politiken onsdag aften.
– Det helt korte budskab er, at uden en klimaplan og handling er der ikke nogen regering, siger han til Politiken.
Adspurgt, om De Radikale trækker støtten til regeringen, hvis aftalen ikke er på plads inden 5. juni, svarer han:
– Ja. Så kan vi ikke se os selv i øjnene, og så er fundamentet for regeringen væk.
Klimaplanen skal sikre, at målet om 70 procents CO2-reduktion bliver nået senest i 2030.
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26









































