FAKTA: Sådan fungerede uddannelsesloftet
Uddannelsesloftet fra 2016 er torsdag officielt afskaffet. Det begrænsede muligheden for ny uddannelse.
Udgivet: 20/02/2020
Torsdag har et flertal i Folketinget vedtaget afskaffelsen af uddannelsesloftet. Afskaffelsen var et kardinalpunkt for blandt andre SF og De Radikale.
Loftet blev indført af den daværende VLAK-regering samt Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i 2016.
Aftalen forhindrede i udgangspunktet studerende, der havde gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse på samme niveau.
I 2017 blev loftet dog justeret, så man efter seks år kunne tage en ny uddannelse.
Her kan du læse om uddannelsesloftet:
* Alle med en videregående uddannelse kunne først søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.
* Man kunne altid søge optagelse på en uddannelse på et højere niveau.
* Uddannelsesloftet blev indført for at skaffe 308 millioner kroner på uddannelsesområdet, som forligsparterne havde forpligtet sig at finde i forbindelse med dagpengeaftalen fra 2015.
* Fra starten af 2019 åbnede både Socialdemokratiet og Venstre for at afskaffe loftet.
* Efter valget i sommeren 2019 skrev Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten i det forståelsespapir, der danner grundlag for regeringen: “En ny regering vil også afskaffe uddannelsesloftet.”
* En politisk aftale om at afskaffe det faldt på plads med aftalen om finansloven for 2020.
* Torsdag den 20. februar 2020 er loftet officielt afskaffet efter en afstemning i Folketinget. For afskaffelsen stemte S, DF, R, SF, EL, AL, LA og NB.
Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ritzau.
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26









































