
Tirsdag er uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om de stigende udgifter til udenlandske studerende, der får SU i Danmark. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Minister afventer effekt af VLAK-indgreb mod udlændinges SU
SU-udgifter til udlændinge har overskredet loft de seneste år. Minister afventer virkning af initiativer.
Udgivet: 18/02/2020
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) venter i øjeblikket på at se en effekt af den tidligere regerings forsøg på at nedbringe statens udgifter til SU til udenlandske studerende.
Herefter giver det mening at tale stilling til, hvordan man sætter yderligere ind. Det siger ministeren på et samråd.
– Der er sat en række initiativer i gang, og vi har slet ikke set effekten endnu. Derfor vil jeg gerne afvente, hvordan det falder ud, siger hun.
– Hvis vi derudover i fællesskab kan se, at vi kan gøre det endnu klogere, så vil jeg gerne være med til at diskutere det.
Den daværende VLAK-regering skar i 2018 antallet af engelsksprogede uddannelsespladser på universiteterne ned med 1000 for at lægge en dæmper på SU-udgifterne til udlændinge.
I det såkaldte forståelsespapir har den nye regering og dens støttepartier dog imidlertid aftalt at annullere indgrebet. Ministeren vil dog fastholde indgrebet i hvert fald i 2020./ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26









































