Al-Asad-basen blev i starten af januar udsat for iransk missilangreb. Siden har koalitionens træningsmission været sat på pause. (Arkivfoto)

Al-Asad-basen blev i starten af januar udsat for iransk missilangreb. Siden har koalitionens træningsmission været sat på pause. (Arkivfoto) - Foto: John Davison/Reuters

Danske soldater genoptager træning af irakiske styrker

Danmark genoptager 1. marts træningen af irakiske styrker på Al-Asad-basen, oplyser Forsvarsministeriet.

Udgivet: 17/02/2020

Del artiklen:

Danmark er klar til at genoptage træningen af irakiske styrker på Al-Asad-basen, der i januar blev udsat for et iransk missilangreb.

Det oplyser Forsvarsministeriet.

Koalitionens træningsopgaver på basen har været sat på pause siden angrebet på basen 8. januar, men nu kan de danske soldater altså vende tilbage.

Træningen ventes at kunne genoptages 1. marts. Det sker på baggrund af en konkret vurdering fra koalitionens ledelse.

– I kampen mod terror er det vigtigt, at Irak ikke igen bliver arnested for terroristers rekruttering og træning, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) og tilføjer:

– Derfor er det vigtigt, at vi genoptager træningen af irakisk sikkerhedspersonel, så de på den lange bane selv kan varetage trygheden for Irak.

– Vores danske soldaters sikkerhed, mens de løser den vigtige opgave, har selvfølgelig højeste prioritet.

Danmark har siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper den militante bevægelsen Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

Indsatsen blev dog indstillet på grund af et iransk missilangreb 8. januar, der blandt andet ramte basen.

Angrebet var en reaktion på USA’s drab på den iranske topgeneral Qassem Soleimani.

Siden har de danske soldater været i venteposition, men nu er situationen tilstrækkeligt normaliseret til at genoptage træningen.

– Sikkerhedssituationen vurderes ikke at være anderledes nu end før det iranske missilangreb på Al-Asad-basen den 8. januar. Derfor vurderes det også forsvarligt at genoptage træningen, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

– Det har været regeringens ønske, at træningen skulle genoptages så tidligt som muligt, når sikkerhedssituationen tillod det for at opretholde et pres på Isil (betegnelse for IS, red.) i Irak, tilføjer han.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]