Hovedstaden sprængt: Borgerlige borgmestre i skarp kritik af udligningsreform

De socialdemokratiske borgmestre i hovedstaden har ikke skrevet under på skarp protest mod regeringens forslag til udligningsreform, som borgerlige borgmestre har sendt. Se brevet her.

Udgivet: 07/02/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Den hidtidige enighed blandt hovedstadskommunerne er sprængt. 14 borgerlige borgmestre er gået enegang og har sendt en skarp protest til regeringen mod regeringens forslag til en reform af den kommunale udligning.

"Vi skal hermed udtrykke skarp kritik af det forslag, regeringen har fremlagt," hedder det i brevet til finansminister Nicolai Wammen (S) og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Brevet er markant af to årsager. Dels demonstrerer det en markant splittelse af den enighed, som hidtil har præget de 31 kommuner i hovedstadssammenslutningen, dels varsler det et massivt pres på de borgerlige partier for at afvise væsentlige elementer i den reform, som regeringen netop nu forhandler med alle Folketingets partier om.

Kritikken mod reformen fokuserer på fire forhold:

  • Regeringens forslag øger udligningen fra hovedstaden til provinsen med 1,4 milliarder udover de nuværende 14 milliarder kroner.
  • Regeringens forslag ignorerer fuldstændigt forskellen i rådighedsbeløbet for sammenlignelige familie i hhv. hovedstadsområdet og resten af Danmark. Og da regeringens udspil vil tvinge nogle kommuner til at hæve skatten, vil denne forskelsbehandling af kommunernes borgere øges yderligere.
  • Regeringens forslag øger skævheden inden for landsudligningen. Dertil kommer, at forslaget skævvrider inden for hovedstadsområdet.
  • Regeringens forslag rammer 22 kommuner i hovedstadsområdet. Dertil kommer, at forslaget ensidigt, urimeligt og væsentligst rammer nogle få kommuner i hovedstadsområdet voldsomt og nogle med store trecifrede millionbeløb.

Kritiserer hemmelighedskræmmeri

Udover kritikken af selve reformen retter de borgmestrene også en kraftig kritik af at "regeringen hemmeligholder grundlaget for de tal, der er udmeldt – med den virkning, at kommunerne stadigvæk ikke har mulighed for at vurdere den reelle effekt af regeringens udspil, som vi frygter er langt større, end regeringens tal viser."

Udover de socialdemokratiske borgmestre er det også bemærkelsesværdigt, at Venstre-borgmesteren i Stevns Kommune, Annette Mortensen, (V) ikke har skrevet under. Men det skyldes ifølge Anette Mortensen alene, at hun af praktiske årsager ikke kunne nå at være medunderskriver på grund af skiferie.

"Vi er med på alt hvad der er med til at ændre det her forslag," siger hun til NB-Økonomi fra en kælkebakke i Østrig.

______________________________________________

Fakta: De har skrevet under

  • Karsten Längerich (borgmester i Allerød)
  • Eik Dahl Bidstrup (borgmester i Dragør)
  • Karsten Søndergaard (borgmester i Egedal)
  • Simon Aggesen (borgmester i Frederiksberg)
  • John Schmidt Andersen (borgmester i Frederikssund)
  • Benedikte Kiær (borgmester i Helsingør)
  • Michael Ziegler (borgmester i Høje-Taastrup)
  • Morten Slotved (borgmester i Hørsholm)
  • Hans Toft (borgmester i Gentofte)
  • John Engelhardt (borgmester i Glostrup) Sofia Osmani (borgmester i Lyngby-Taarbæk)
  • Jens Ive (borgmester i Rudersdal)
  • Niels Emil Hörup (borgmester i Solrød)
  • Henrik Bo Fomsgaard Rasmussen (borgmester i Vallensbæk)

____________________________

Dokumentation: Her er brevet

null
null

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]