
179 skoleelever i 8. og 9. klasse fra landets skoler er blevet udvalgt til at deltage i Ungdomsparlamentsdagen på Christiansborg. (Arkivfoto). - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
FAKTA: Skoleelever har 36 forslag med i Folketinget
Klima, straf, flygtninge, uddannelse og sundhed er de emner, som eleverne tager op i Folketinget mandag.
Udgivet: 27/01/2020
179 elever fra nogle af landets 8. og 9. klasser arbejder mandag i Folketinget på Ungdomsparlamentsdagen. Deres opgave er at fremlægge forslag i forskellige udvalg, debattere politiske emner og stille spørgsmål til ministrene i Folketingssalen.
I november indsendte eleverne en række politiske forslag, som er deres bud på løsning af samfundets udfordringer.
I januar stemte eleverne om, hvilke forslag de gerne ville arbejde med på Ungdomsparlamentsdagen.
Eleverne arbejder med forslagene på næsten samme måde, som det normalt foregår i Folketinget, når nye love skal vedtages.
Her er de 36 forslag:
* Toppe plastikproduktionen med bioplast og mindske forbruget af importerede plastikvarer fra udlandet.
* Forbyde plastikposer.
* Registreringsafgift på elbiler.
* Betaling for offentlig affaldsindsamling.
* Gratis offentlig transport.
* Færre biler på vejene.
* Naturbetjente (naturpoliti).
* Billigere økologiske varer.
* Modernisering af landbruget.
* Indføre et fag eller sidefag i folkeskolen om mental sundhed.
* Mentor, ung til ung.
* Møde senere i skole.
* Kvalificerede vikarer i skolen.
* Afskaffelse af karakterer i skoler og på uddannelser.
* Vikarer i folkeskolen.
* Pålagt vaccination af børn under fem år.
* Organdonation – at tage aktivt stilling til organdonation og automatisk registrering af organdonation.
* Lov om cykelhjelme.
* Aldersgrænsen og prisen for køb og salg af tobak skal sættes op.
* Ulovliggørelse af tyggetobak.
* Formindske fedme.
* Depositum på lægebesøg.
* Indtægtsbestemt betaling for tandlæge.
* Bøder for udeblivelse af aftaler med sundhedsvæsenet.
* Tilbydelse af arbejdsvisum og hurtig adgang til arbejdsmarkedet.
* Gratis forbedret psykologhjælp til flygtninge.
* Flygtninge skal have krav på uddannelse.
* Afskaf indfødsretsprøven.
* Vederlagsfri tolkehjælp til udsatte flygtninge.
* Flygtninge skal have ret til gratis uddannelse (studievisum).
* Lov om fingertryk og dna-tagning på nyfødte.
* Sagsomkostninger i forbindelse med retssager skal indkomstreguleres.
* Hårdere straf for at have hash på sig.
* Psykisk rehabilitering af indsatte.
* Skærpelse af straffen for voldtægt og seksuelt overgreb.
* Straf mod grooming.
Kilde: ft.dk.
/ritzau/
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25









































