Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Analyse: EU-landene snydes årligt for mindst 30 mia. euro i moms

De europæiske udenrigshandelsstatistikker afslører voldsom svindel med moms, viser en analyse fra to førende tyske tænketanke.

Udgivet: 22/01/2020

Uffe Gardel

Journalist

Del artiklen:

Ser man på tallene for udenrigshandelen, så har EU et handelsoverskud på 307 milliarder euro med sig selv. Og det er der kun én forklaring på: Der foregår en massiv svindel med moms på europæisk niveau.

Sådan kan man sammenfatte en dataanalyse fra de to anerkendte tyske økonomiske tænketanke IfW Kiel og ifo Institut i München.

De to tænketanke skønner, at svindelen koster EU-landene mellem 30 og 60 milliarder euro årligt.

"Når virksomheder deklarerer deres omsætning som eksport, er den fritaget for moms. Men når denne omsætning ikke går ud af landet, men bliver i landet, så mangler den i den angivelige samhandelspartners importstatistik og bliver dermed ikke momsbelagt," forklarer rapportens forfattere, IfW's direktør, Gabriel Felbermayr, og forskeren Martin Braml fra ifo.

De anslår, at de europæiske skattevæsener alene i 2018 gik glip af omkring 30 millioner euro.

Det er ikke kun EU, som er ramt af denne fantomeksport. Verden under ét havde i 2018 et handelsoverskud med sig selv på 357 milliarder euro, men den altovervejende del af dette beløb stammer altså fra EU.

Ifølge IfW og ifo er løsningen på problemet, at EU automatiserer afstemningen af import og eksport.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25

Emner: Erhvervsliv, Jura, Myndighed, Styring, Tilsyn

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]