Regeringen vil styrke indsatsen overfor børn, der svigtes af deres forældre på grund af vold eller andre forhold i hjemmet.

Regeringen vil styrke indsatsen overfor børn, der svigtes af deres forældre på grund af vold eller andre forhold i hjemmet. - Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Her er vinderne og taberne på ny refusion

Se her, hvordan tallene for alle kommunerne fordeler sig: Vinderne er udkantskommunerne, mens hovedstadskommunerne taber.

Udgivet: 15/01/2020

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Bortset fra tre kommuner på den Københavnske vestegn, så er resten af de femten største vindere af regeringens planlagte refusionsreform for anbragt børn at finde blandt de fattigste yderkommuner.

Samtidig er 14 ud af de 15 største tabere hovedstadskommuner. Dermed understreger skemaerne, at regeringen med stor præcision har opnået det, der er betegnet som en mere solidarisk fordeling af byrderne ved anbringelse af børn udenfor hjemmet.

Du kan ser her tallene for de største vindere, tabere samt nederst alle kommuner i alfabetisk rækkefølge.

Tallene er baseret på en analyse ud fra de kendte tal, men det er vigtigt at understege, at de endelige opgørelser vil afvige. Dels fordi fordelingen kan blive anderledes, ligesom ingen i dag kender omfanget af de øgede refusioner.

Du kan læse mere om analysens metodik nederst i artiklen.

___________________________________________________________________________________

Sådan har vi gjort:

Ud fra Statistikbanken REGK100 har vi taget udgifterne på konto 5.28.20, 5.28.22, 2.28.23 og 5.28.24. En del af disse udgifter vedrører flygtninge med 100 pct. refusion, og disse er trukket ud. Herefter er de samlede nettoudgifter til anbragte børn 9,162 millioner kroner.

Herefter har vi trukket de statslige refusioner på konto 5.22.07 grp, 1, 2, 3, 4 ,5, 18 og 20.

Vi har herefter udregnet den aktuelle refusionsprocent og antaget at de ekstra penge fordeles forholdsmæssigt mellem kommunerne fordeles forholdsmæssigt efter udgifterne. Forklaringen på dette er, at de nye principper især vil øge refusionsprocenten hos kommuner med en lav refusionsprocent. Vi har derefter lagt refusionsprocenten fra de gældende regler og de nye regler sammen til en ny fremtidige refusionsprocent.

Tabet på bloktilskuddet er fordelt efter folketallet 1. janaur 2018.

Alle tal er fra 2018.

Vi har baseret analysen på en vækst på en milliard i refusionerne fra de nuværende 670 millioner kroner. Bemærk, at der er en difference på de samlede refusioner på ni millioner kroner afhængig af, om man bruger tallene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet (der siger 661,2) mens kommunernes regnskaber siger 670,5. Forskellen skyldes mindre korrektioner og efterreguleringer.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:25

Emner: Socialøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]