Nu ved vi endelig mere om de dyreste enkeltsager på socialområdet. Det skriver NB-Social.

Der er 1.676 borgere, som koster to millioner kroner i deres bo- og dagtilbud årligt. Samtidig er 61 procent af dem relativt unge - nemlig under 35 år.

Det kan man læse i den store afdækning af botilbudssager over to millioner, som Komponent og Kommunernes Landsforening (KL) netop har offentliggjort. Den finder du her.

Opgørelsen er interessant, fordi det specialiserede socialområde år for år presser kommunerne økonomi. Derfor er det relevant at vide præcis, hvor udfordringerne er. Selvom kommunerne får refusion for særligt dyre enkeltsager, så rammer udgiften alligevel servicerammen.

Bemærk i øvrigt, at sagsscreeningen omhandler sager, hvor borgerne pr. 1. oktober 2022 var i et botilbud og efter serviceloven samlet set koster to millioner (eller derover) årligt for deres bo- og dagtilbud. Statsrefusionen er ikke medtaget.

En af grundene til, at botilbudsområdet er interessant, er fordi det særligt er det område, der driver udgifterne på det specialiserede socialområde.

Udgifterne til de 1,676 borgere, der hver især koster mindst to millioner i deres bo- eller dagtilbud, er samlet set på ca. 4,9 milliarder kroner.

Det betyder, at udgifterne til gruppen udgør 17,3 procent af de samlede udgifter til bo- og dagtilbudsområdet, da de samlede udgifter i 2022 var på 28,4 millioner kroner.

Afdækningen kommer også med eksempler på, hvordan borgerne i gruppen kunne se ud. Her er der tale om borgere, der har væsentlige og varige funktionsnedsættelser af betydeligt omfang.

Eksempelvis kan det være en mand med udviklingshæmning og lettere til moderat grad af mental retardering, der siden sit 12. år har været på botilbud på grund af multiple tvangshandlinger. Den pågældendes adfærd er gennem årene blevet mere udadreagerende, truende og seksuelt grænseoverskridende.

De kommuner med flest sager har mere end fem gange så mange, som dem der har færrest sager.

Her var der heller ingen sammenhæng. En kommune kan godt have relativt få dyre enkeltsager og alligevel relativt høje udgifter til botilbudsområdet og omvendt.

Man kan læse hele artiklen hos NB-Social.